- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
307

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Shakespeare
307

der har fulgt en stærkere Naturs Tilskyndelser; men
han lader sig ikke henrive til noget uværdigt Ord
mod sin Slægtning og Ven, hvis Sag han naturligvis
forstod i ethvert Tilfælde var tabt. Han benaadedes
til livsvarigt Fængsel.

Essex selv udholdt endda tilsidst den haarde Prøve,
han var stillet paa, med mindre Bestandighed; thi da
han saa sig selv dødsdømt og saa, at flere af hans
Nærmeste havde tiistaaet de Samtaler og Aftaler,
der efter hans Tilskyndelse havde fundet Sted paa
Drury House, tabte han i de sidste Dage før sin
Død al Ligevægt, ja lagde al Værdighed til Side og
overvældede sine Nærmeste, sin Søster, sine Venner,
sin Sekretær og sig selv med en Strøm af Anklager.

Imedens var hans Fjender ikke ledige. Selv Raleigh,
paa hvis stolte Karakter man nødigt ser en saadan
Plet, men som naturligvis var ægget ikke blot ved
det gamle Fjendskab mellem dem, men ved Essex’s
seneste Beskyldninger for at staa ham efter Livet,
skrev, i sin Uro for at Benaadning kunde finde Sted,
til Gecil og bad ham not to relent, men sørge for at
Dødsdommen blev udført.

Elisabeth havde først givet denne Dom sin Underskrift,
saa tilbagekaldt den; 24. Februar undertegnede hun
den for anden Gang og 25. Februar 1601 faldt Essex’s
Hoved for tre Hug.

Befolkningen gik ikke ind paa at betragte sin Yndling
som Højforræder; den afskyede hans Bøddel og lige
saa meget dem, der som Bacon og Raleigh ved deres
hadefulde Optræden havde været medvirkende til at
faa Dødsdommen fuldbyrdet.

For at retfærdiggøre sig udgav da Regeringen en
officiel Erklæring angaaende den faldne Stormands
Brøde, betitlet A Dedaration touching the Treasons
of the late Earl of Essex and his complices, i
hvis Affattelse Bacon har havt stor Del. Den er
meget upaalidelig. En af Bacons ypperste Biografer
James Spedding har ganske vist søgt at paavise dens
Overensstemmelse med de virkelige Forhold; men det er
ikke lykkedes ham at bortforklare den tungt vejende
Kendsgerning, at heri Alt er udeladt, hvad der under
Forhørene godtgjorde Essex’s Hensigt ikke at anvende
Vold og beviste det rent Uoverlagte i Forsøget paa at
fremkalde en Rejsning i London; hvor Sligt er udeladt,
findes i Randen, snart med den offenlige Anklager
Coke’s Haandskrift, snart med Francis Bacon’s,
Bogstaverne o/n., hvad der naturligvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free