Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 William
Shakespeare
som et Sted i Meres’s Bog skal have øvet paa
Udformningen af en Shakespearesk Sonet. At Shakespeare
har set Palladis Tamia, kan fornuftigvis ikke
drages i Tvivl; maaske har endog Forfatteren sendt
ham et Eksemplar; i ethvert Tilfælde maa det have
interesseret ham at læse den oprigtige og varme Ros,
der her bliver ham til Del. Men nu findes der i Meres’
Bog et Sted, hvor han efter at have anført de Vers af
Ovid. i hvilke denne roser sig af at ’have frembragt
et Værk, som hverken Jupiters Vrede eller Ild eller
Jern kan tilintetgøre (Jamque opus exegi osv.) og
de Vers af Horats, i hvilke det hedder: «Jeg har
opført et Mindesmærke varigere end noget af Bronce»
(Exegi monamentam aere perennius osv.) anvender disse
Digteres Ord paa sine Samtidige Sir Philip Sidney,
Spenser, Daniel, Drayton, Shakespeare og Warner
og endelig selv i det latinske Sprog, paa Prosa
og Vers, tilføjer nogle lovprisende Ord om disse
Mænds Værker. Læser man nu opmærksomt Shakespeares
55. Sonet, hvis Lighed med de bekendte Linjer
af Horats og Ovid vel har slaaet mangen Læser,
saa finder man, at alle Udtrykkene fra Stedet hos
Meres, ogsaa enkelte, som er af Meres selv, gaar
igen i Sonetten. Den maa følgeligt være skreven
tidligst i Slutningen af 1598 - Meres’ Bog blev
først indført i Boghandlerregisteret i September -
maaske i Begyndelsen af 1599, og da den følgende,
altsaa omtrent samtidige, Sonet 56 taler om Vennernes
Forbindelse som nyligt stiftet:
Let this sad interim like the ocean be
Which parts the shore, where two contracted new
Come daily to the banks . . .
saa kan man med Sikkerhed fastslaa Digterens og hans
Vens Bekendtskab og første Sammenknytning med hinanden
til Aaret 1598.
Fyldestgørende er dog Beviset ingenlunde. Shakespeare
kan have kendt Horats’s Ode andensteds end fra Meres;
og han fandt Stedet hos Ovid saa vel som de af Meres
anvendte Udtryk i Goldings Oversættelse af Ovids
Forvandlinger, med hvilken han var fortrolig.
De historiske Hentydninger i Sonetgruppen 100-126,
der udgør ét sammenhængende Digt, er vel ingenlunde
sikre eller lette at fortolke. Men Sonetten 104
giver et bestemt Holdepunkt for den hele Gruppes
Tilblivelsestid, da den utvetydigt erklærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
