Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 William
Shakespeare
William Herbert, Søn af Henry Herbert og dennes
tredje, berømte Hustru Mary, blev som Barn opdraget
af Digteren Samuel Daniel, kom 1593 til Oxford,
hvor han blev to Aar, fik i April 1597, sytten Aar
gammel, Tilladelse til at leve i London, men synes,
saavidt man af Brevene fra Datiden kan se, først i
Foraaret 1598 at være flyttet dertil.
I August 1597 førtes der en Brevveksling mellem
hans Forældre og Lord Burghley for at gifte ham med
dennes Barnebarn Bridget Vere, Datter af Jarlen af
Oxford. Hun var vel da kun 13 Aar gammel, men William
Herbert vilde gerne indgaa Forlovelsen. Han skulde
iøvrigt rejse udenlands først. Skønt Moderen,
Grevinden af Pembroke, der maaske havde en
Forestilling om Sønnens altfor kvindekære Naturel
og derfor ønskede at se ham tidligt gift, var i
høj Grad for denne Forbindelse og skønt Ynglingen
behagede Jarlen af Oxford, der i et Brev roser ham
for mange gode Egenskaber (with many good partes in
him\ mødte Sagen dog os nu ubekendte Vanskeligheder
og Planen blev opgivet. (Dictionary of National
Biography. William Herbert.)
l London boede den unge Herbert i Baynard Castle,
ganske nær Blackfriarsteatret, og kan allerede herved
være bleven tiltrukket af Scenens Mænd; rimeligere er
det dog, at en saa højt begavet Dame som hans Moder,
Philip Sidneys Søster, har vakt hans Interesse for
Shakespeare, og hvis saa er, har Digteren efter al
Sandsynlighed allerede i 1598 lært denne udmærkede
og indsigtsfulde Beskytterinde af Kunst og Kunstnere
at kende. Faderen, der døde faa Aar efter, var da
allerede syg.
Det synes som om Herbert i August 1599 stødte til
Lejren ved den aarlige Mønstring, «opvartede Hendes
Majestæt med 200 Hestfolk* og tumlede sig i et lystigt
Liv med de der forsamlede Krigsmænd.
Han skildres fra først af som en daarlig
Hofmand. Row-land Whyte siger paa dette Tidspunkt om
ham, at han blev almindeligt dadlet «for den kølige
og svage Maade, paa hvilken han søgte Dronningens
Gunst*; han gjaldt i den Anledning for ten tungsindig
ung Mand»*). Man lærer deraf, hvilken ildfuld
*) H e was much blamed for his cold and weeke Maner
of pursuing her Majesties favour, having had soe
good steps to lead hirn unto it. There is want of
Spirit and Courage laid to his charge, and that he
is a melancholy young man.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>