Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 William
Shakespeare
er skønt, hvorved hans forelskede Øjne hænger, hvad
mener da Verden med at sige, det ikke er det? Hvis
det ikke er skønt, saa viser jo hans Elskov, at en
Elskers Øje er mindre paalide-ligt end den første,
den bedstes. (Sonet 148.)
Og dog han forstaar, hvorpaa det Trylleri, hun
udøver, beror. Faa hendes dejlige, ravnsorte Øjnes
Glans og Udtryk (127, 139). Han elsker hendes Øjne,
de sjælfulde, der synes at sørge over den Ringeagt,
hendes Hjerte martrer ham med (132). Saa ung hun er,
er hun et Væsen, som er lutter Lidenskab og Vilje,
ustyrlig i sine Luner, skabt til at beherske og til
at give sig hen.
Som vi kan gætte os til, at hun overfor Shakespeare
har gjort de første Skridt, saaledes ser vi, at hun
har gjort dem overfor hans unge Ven. I forskellige
Sonetter (41, 144) bruges udtrykkeligt den Vending,
at det er hende, som har bejlet til ham*). I Sonet
143 bruger Shakespeare en i sin Naivetet yderst
malende Lignelse, der paa én Gang betegner, hvor
ømt deres indbyrdes Forhold har været og hvor ivrig
den unge Dame har været for at vinde hans Ven. Han
sammenligner hende med en Kvinde, der sætter sit Barn
ned paa Gulvet for at løbe efter sin flygtende Høne:
Som Husets Kvinde løber rask afsted, naar et af hendes
Fjerkræ bort er fløjet, og sætter fluks sit Barn paa
Jorden ned og iler med det ene Maal for Øjet.
Mens hendes stakkels Barn forfølger hende og græder
og ej véd sit arme Raad og hun kun ivrig vil sin
Flygtning finde, men ikke agter paa den Lilles
Graad. -
Saadan vil hvad der undflyr dig du jage, mens jeg,
dit Barn, langt borte følger dig; men hvis du naaer
dit Haab, kom saa tilbage, vær god og mild og kys
som Moder mig:
Naar du din Vilje faar, maa du erindre din Will og
al min Graad og Smerte lindre.
*) And when a woman woos, what woman’s son will
sourly leave her (41). Wooing his purity with her
foul pride (144).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
