Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
341
Læser, der kommer til dem uden Kendskab til
Renæssancetidens Følemaade, dens Forhold til den
græske Oldtid, dens Vedtægter og poetiske Stil, er det
Elskovssprog, som Digteren her fører overfor sin unge
Ven, den formeligt erotiske Lidenskab for et mandligt
Væsen, som her er udtalt. Hvor den danske Oversættelse
af Sonetterne har mm Ven, har Originalen my love
(hvad dog i Elisabethtidens Sprog ikke betød stort
andet). Undertiden siges det ligefrem, at Vennen for
sin Beundrer forener Kvindens og Mandens Tiltrækning,
saaledes i Sonet 20:
Du har en Kvindes Aasyn, livsfrisk dannet, min
Lidenskabs Behersker-Herskerinde!
(stærkere endnu paa Engelsk: thou master-mistress of
my passion..) Denne Sonet ender med en spøgefuld,
noget vel ligefrem, Forklaring af, hvorledes
Vennen, der af Naturen først var bestemt til Pige,
blev gjort til Mand og altsaa tilsidst er bleven
formet til Kvinders Glæde, medens Shakespeare maa
nøjes med hans Kærlighed. Ikke desmindre er i andre
Sonetter Sproget saa hedt, at man ret vel begriber,
Digtene i forrige Aarhundrede troedes rettede til en
Kvinde. Saaledes bedes i Sonet 23 om Kærlighedens Løn;
saaledes tiltaler Shakespeare i Sonet 26 Vennen som
sin Kærligheds Herre, til hvem han staar i Vasallens
Lydighedsforhold.*)
I Sligt spores imidlertid Tidsalderens Stil. Man
har da ogsaa gjort gældende, at Kærligheden til
den skønne Yngling, .som Studiet af Platon havde
ladet Renæssancens Mænd se i det smukkeste Lys,
var et staaende Æmne for Datidens engelske Digtere,
der i Reglen tilmed, som det hos Shakespeare sker,
sætter Vennens Skønhed over Elskerindens. Ja
Kvinden træder hyppigt som her forstyrrende ind
i Forholdet. Stemmende med Vedtægten var det, som
ovenfor berørt, at Digteren i Forholdet skildrede
sig som falmet og rynket, hvor ung han end var;
Shakespeare gør det atter og atter her skønt højst
37 Aar garn-
*) O let my books be then the eloquence And dumb
presagers of my speaking breast, Who plead for love,
and look for recompense.
Lord of my love, to whom in vassalage Thy merit hath
my duty strongly knit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
