Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
401
«Tænker du, skammelige Kvinde, at disse hykkelske
Taarer kan aftvætte din Skændsel, du, der som en
Skøge har kastet dig i en Niddings Arme, favner din
Husbonds Morder, og med væmmelige Kærtegn sledsker
for Den, der har gjort din Søn faderløs ... Du ligner
de umælende Dyr, som parres i Flæng >
Fengo beslutter at lade Amieth finde Døden I England
og sender ham derhen med to Ledsagere, hvilke
Shakespeare som bekendt har givet Navnene Rosenkrans
og Gyldenstern, Navne paa to danske Adelsmænd, der
i de Aar havde berejst Europa sammen; man har fundet
deres Navnetræk i en gammel Stambog og afbildet dem
i Facsimile. Disse Ledsagere har Runestave med, hvis
Runer Amieth forandrer, ligesom han i Dramet skriver
Brevene om.
Endnu et lille Træk er ligesom forberedt hos Saxo:
Kaar-dernes Forbytning. I Hævnscenen finder den
tilbagevendte Amieth Kongens Mænd forsamlede ved
hans eget Gravøl. Han gaar om med draget Sværd, og
naar han prøver Æggen mod Neglene, skærer han sig
undertiden derpaa. Derfor nagler man hans Sværd fast
til Skeden. Da Amieth har stukket Salen i Brand og
gaar hen for at myrde Kongen, tager han dennes Sværd
fra Knagen og hænger sit i Stedet, som Kongen da
forgæves forsøger at drage, før han døer.
Nu, da ingen anden Dansk har bragt sit Fædrelands
Navn saa vidt over Jorden som Hamlet, virker
ejendommeligt denne Ytring af Saxo: «Uforgængeligt
skal den standhaftige Ynglings Minde være, som
væbnede sig mod Falskhed med Daarskab og som med
den saa beundringsværdigt skjulte over Glansen af
overmenneskelig Visdom . . . Det Spørgsmaal staar
uafgjort, om hans Heltemod eller hans Kløgt var
størst.*
Naar Tragediens Hamlet i Anledning af Moderens hurtige
Giftermaal siger: «Svaghed, dit Navn er Kvinde!>
saa har allerede Saxo i Anledning af Amleths Enke,
der giftede sig hurtigt igen: «Saaledes gaar det med
alle Kvindeløfter; de spredes som Avner for Vinden og
synker som Bølger i Havet; men hvem vil ogsaa stole
paa et Kvindehjerte, der skifter Sind som Blomster
fælder Blade, som Aarstider veksler og Hændelser
udsletter hinandens Spor.»
For Saxo repræsenterer Amieth ikke blot Kløgten, men
den legemlige Kraft. Medens Hamlet hos Shakespeare
udtrykkeligt
betoner, at herkulisk er han ikke («Min Faders Broder,
dog ham
26*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
