Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 William
Shakespeare
ladende ganske tilhører Stoffets Verden;
Hamlet vil omvendt vise, hvor elendig og
forgængelig Mennesketilværelsen er.*)
Netop paa disse Punkter kommer imidlertid Hamlet
Montaigne saare nær; denne har oftere Vendinger som
de anførte, nævner Sullas Navn som Hamlet Alexanders
og Cæsars, og naar man sidestiller Udtrykkene
hos Shakespeare og hos ham, er Overensstemmelsen
paafaldende. Hamlet siger f. Eks. at Polonius er ved
Aftensmaaltidet, ikke hvor han spiser, men hvor han
hliver spist.
Hamlet (IVs):
Der er en Forsamling af politiske Orme, som netop er
i Færd med ham. Saadan en Orm holder Taffel som en
rigtig Kejser. Vi feder alle andre Skabninger for at
fede os selv til Bedste for Maddikerne. Den fede Konge
og den magre Tigger er kun en forskellig Anretning,
to Retter, men til ét Bord; det er Enden paa Legen.
Montaigne (Livre II Ch, XII):
Der behøves ikke nogen Hval, Elefant eller Krokodille
eller andre Saadanne Dyr, af hvilke et er nok til at
gøre det af med et stort Antal Mennesker. Smaa Lus er
nok til at faa Sulla til at opgive sit Diktatur. En
stor og triumferende Kejsers Hjerte og Liv, det er
Frokost for en lille Orm.
.
Vi saa, at man har villet udlede Hamlets Ytring
om enhver Opfattelses Relativitet fra Bruno. I
Virkeligheden kommer den Montaigne nærmere. Naar
Hamlet (først i Folio-Udgaven) i Anledning af
Rosenkrans’s Indvending mod Repliken: «Danmark er et
Fængseh siger (Ils):
Intet er godt eller slet i sig selv; men det er
Forestillingen, som gør det dertil; for mig er det
et Fængsel
*) Til Brunos Lære om Jorden som Organisme findes en i
drøjt skerotefuld Form holdt Analogi i følgende Linjer
af Henrik Percy fra Første Del af Henrik IV (IIIi):
Den skrantende Natur faar ofte Luft
i sære Udbrud; i sit Svangerskab
er Jorden ofte pint af et Slags Bugvrid,
fordi den indelukker i sit Liv
en voldsom Vind; naar den vil ud i Luften,
da ryster den ærværdige Fru Jord
og styrter Spir og mosbegroede Taarne.
Men ingen vil vel her for Alvor tro paa en filosofisk
Paavirkning fra Giordano Bruno. Til at finde denne
Lignelse behøvede Hedspore ingen Aand fra Nola
i Neapel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
