Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
419
I Aaret 1585 havde engelske Skuespillere optraadt i
Raadhus–gaarden i Helsingør, og da vi kan slutte,
at deres Trup har været den samme, som det følgende
Aar findes ansat ved Hoffet, saa har den blandt sine
Medlemmer talt tre Personligheder, som paa den Tid, da
Shakespeare er begyndt at sysle med Tanken paa Hamlet,
tilhørte hans Skuespillerselskab og rimeligvis hans
nærmeste Kres, nemlig William Kemp, George Bryan og
Thomas Pope. Den første af disse, den berømte Clown,
var ved Shakespeares Trup fra 1594 til Marts 1602,
da han for et halvt Aars Tid gik over til Henslowes
Selskab; allerede 1594 kom ogsaa begge de to andre til
Truppen. Øjensynligt af disse sine Kammerater, maaske
tillige af andre engelske Skuespillere, der under
Thomas Sackvilles Ledelse havde spillet i Kjøbenhavn
I 1596 ved Christian IV’s Kroning, har Shakespeare
faaet Besked om forskellige danske Forhold. Først og
fremmest om danske Navne, som vel findes radbrækkede
af Sætterne i de forskellige Hamlet-Tekster, men
dog er let genkendelige for os. I den første Udgave
træffer vi Navnet Rossencraft, der i den anden er
blevet til Rosencraus og i Folio’en til Rosincrane
og som tydeligt nok er det gamle danske Ad els
navn Rosenkrans. Saaledes møder vi i de tre Udgaver
Navnet Gilderstone, Guyldensterne og Guilden-slerne,
i hvilket vi genkender det danske Gyldenstjerne.,
og Navnet paa Afsendingen til Norge Voltemar,
Voltemand, Valtemand, Vol-tamand, der er ligesaa
mange Fordrejelser af det danske Valdemar. Ogsaa
Navnet Gertrud maa Shakespeare have lært som dansk
Navn af sine Kammerater; thi dertil har han forandret
Novellens Geruth’, i den anden Kvartudgave er det
ved Fejlskrift blevet til Gertrad.
Øjensynligt paa Grundlag af Samtaler med Kammeraterne
har Shakespeare ogsaa forlagt Handlingen i Hamlet
fra Jylland til Helsingør, som de havde besøgt og
har beskrevet for ham. Derfor kender han Slottet
ved Helsingør, der en Snes Aar tidligere var blevet
fuldført, om han end ikke nævner Kronborgs Navn.
Man har endog i Scenen, hvor Polonius lurer bag
Tapetet (the arras\ og hvor Hamlet, mens han
foreholder Dronningen hendes Brøde, peger paa den
afdøde og den nuværende Konges Portræter, villet
finde et Bevis for, at Shakespeare har kendt noget
til Slottets Indre. Ofte spilles. Scenen saaledes,
at Hamlet har sin Faders Miniature-Portræt om Halsen
og viser Moderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
