Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
447
tryk: «0ver Billedet hænger der et Flor. Vi gad
drage det bort for at betragte Maleriet nøjere;
men Floret selv er malt.»
Den Slægt, som i Frankrig Alfred de Musset tilhørte
og som han har skildret i sine Confessions d’un
enfant da siede, nervøs, fængelig som Krudt, tidligt
vingestækket, uden Felt for sin Handlelyst og uden
Handlekraft paa sit historiske Felt, minder i mangt
og meget om Hamlet. Og Mussets maaske ypperste
Mandsskikkelse, Lorenzaccio, bliver den franske
Hamlet, øvet i Forstillelse, langsom, aandrig, blid
mod Kvinderne og dog saarende dem med haarde Ord,
sygeligt attraaende at bøde paa sit daar-lige Livs
Betydningsløshed ved en Handling, og handlende for
sent, til ingen Nytte, desperat.
Hamlet, der for Aarhundreder siden havde været
det unge England og som for Musset en Tid lang
var det unge Frankrig, blev i Fyrrerne det Navn,
hvormed Tyskland efter Bornes varslende Ord døbte
sig selv. Hamlet er Tyskland, sang Freiligrath.*)
Beslægtede politiske Forhold bevirkede, at
Hamletskikkelsen samtidigt, men dog mest en Snes Aar
derefter, kom til at beherske den russiske Literatur,
hvor man kan forfølge den fra Pusjkins og Gogols
Frembringelser til Gontsjarovs og Tolstojs, medens
den ligefrem udfylder Hovedpladsen i Turgenjevs
Produktion. Dog Hævnerkaldet i Hamletbevidstheden
fattes her; alt Eftertryk er lagt paa Misforholdet
mellem Overvejen og Handlekraft i Almindelighed.
Ogsaa under den polske Literaturs Udfoldelse i det
19. Aarhundrede kom der et Tidspunkt, paa hvilket
Digterne var tJl-bøjelige til at sige: Hamlet er os,
er Polen. Dybe Træk af hans Væsen findes henimod
Aarhundredets Midte i alle de polske Digteraander,
i Mickiewicz, i Slowacki, i Krasinski. De staar fra
Ungdommen af i hans Situation. Deres Verden er af Led,
og den skal sættes i Led igen af deres svage Arm. De
føler som Hamlet alle deres Ungdoms indre Ild og ydre
Afmagt, høj-
*) Deutschland ist Hamlet! Ernst und stumm In seinen
Thoren jede Nacht Geht die begrabne Freiheit um,
Und winkt den Månnern auf der Wacht. Da steht die
Hohe, blank bewehrt, Und sagt dem Zaudrer, der noch
zweifelt; «Sei mir ein Råeher, zieh dein Schwert! Man
hat mir Gift in’s Ohr getråufelt.*
G. Brandes: Samlede Skrifter. VIII.
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
