Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468 William
Shakespeare
og strenge Censor morum, der i sin Moralfanatisme
mener at kunne afskaffe Lasten ved Forfølgelse af
dens Redskaber og som indbilder sig at kunne rense
og omforme Samfundet ved at fordømme enhver nok
saa naturlig og relativt uskyldig Overtrædelse af
Korrekthedens Love som Dødssynd. Skuespillet viser
os, hvorledes denne Mand, saa snart en rent sanselig
Lidenskab griber ham, ikke betænker sig paa selv -
under Hellighedens Maske - at begaa en Forbrydelse mod
den virkelige Sædelighed, saa oprørende og frygtelig,
al intet Udbrud af Væmmelse og Foragt vilde være for
strengt derfor og ikke let en Straffedom for haard.
Efter sin Art burde et saadant Drama ende med at
tilfredsstille Tilskuerens vakte Attraa efter
Retfærdighed paa en eller anden fyldestgørende
Maade. Men der trængtes ved den Shakespeareske
Trup til Lystspil, og det var maaske desuden
ikke klogt, maaske voveligt, at stille dette
Spørgsmaal om Sædeligheds-hykleriets fortjente
Straf paa Spidsen. Saa blev da i Stykket Knuden
løst uden noget stort Opbud af Patos og i al Hast,
ved en vis og uset allestedsnærværende Fyrstes,
en vesterlandsk Harun-al-Rashids, kloge Forsorg
og betimelige Indgriben. Kræsen i Valget af sine
Midler er denne ikke. Behændigt men paa en for finere
Følelser lidet tilfredsstillende Maade underskyder
han en ung, elskværdig Pige, hvem den forbryderske
Dommer tidligere engang har givet et Ægteskabsløfte,
istedenfor den unge og skønne Kvinde, der er Genstand
for hans dyriske Brynde.
Hertugen, der yil sætte sine Tjenere paa Prøve,
foregiver at ville forlade Wien paa en længere
Rejse. Han overdrager under sin Fraværelse
Regentskabet til Angelo, en højt anset og fremragende
Embedsmand.
Saasnart denne er kommen til Magten, begynder han
en formelig Krig mod Tøjlesløshed og Slaphed paa det
sædelige Omraade. Han befaler til en Begyndelse, at
alle de utugtige Huse i Staden Wien skal nedrives. I
det ældre Drama af Whetstone, som Shakespeare lagde
til Grund for sit Skuespil, fandtes et helt Selskab af
uanstændige Personer, Ruffersker. Skøger, Alfonser,
Udsvævende af forskellig Art. Shakespeare beholder
delvis dette Selskab; han har en enkelt Rufferske,
Madam Mør (Overdone), der minder lidt om Dorthe
Lagensplitter, en enkelt Alfonse, den meget morsomme
Skikkelse Pompejus, og han tildigter en overmaade
underholdende Person, den yderst letfærdige, men
vittige Gabflab og Løgner Lucio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
