Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498 William
Shakespeare
Banquo
Sommergæsten,
Tempelbeboeren, den lille Svale, beviser, ved at bygge
her saa gerne, at Himlens Aande dufter livlig her. Faa
hver Udbygning, Frise, Pille, Hjørne har denne Fugl jo
hængt sin Rede op, en Vugge for sin Yngel. Jeg har
mærket, , at hvor den helst sig holder til og yngler,
er Luften mild.
Straks derefter fordyber Digteren sig paany i Studiet
af denne magre, spinkle og haarde Kvinde, der fortæres
af Herskesyge og Glansbrynde og som, skønt hun selv
ingenlunde er den uanfægtede Giftblanderske, hun
kæmper for at være, i Kraft af sin langt stærkere
Vilje hidser sin Mand til at begaa den Forbrydelse,
han efter hendes Paastand har lovet hende:
Jeg har givet Die,
jeg véd, hvor inderligt en Moder elsker sin Glut
ved Brystet; men jeg vilde rive - imens den smiled
ind i mine Øjne - Brystvorten af den bløde Mund og
knuse dens Hjerne, hvis jeg havde svoret paa det,
som du paa dette.
Saa stor er hendes Raahed. Og dog er hun mindre stærk
end hun lader. Thi da hun straks derefter har lagt
Dolkene til Rette for sin Mand, siger hun:
Jeg havde gjort det, havde han ej lignet min Fader,
som han sov.
Paa den rent ud mesterlige og spændende Scene mellem
Ægtefællerne efter Drabet følger saa som rædselsfuldt
humoristisk Modstykke Portnerens muntre Helvedfantasi,
Forestillingen om at han staar Vagt ved Helvedes Port
(og bl. A. afviser Jesuiterne med deres spidsfindige
Løsninger af Samvittighedstvivl eller Anvisninger
til stiltiende Forbehold ved Edsaflæggelse) og
hans derpaa følgende Replikskifte med Macduflf om
Drikkens Indvirkning paa de erotiske Tilbøjeligheder
og Evner. Som bekendt strøg i sin Tid Schiller af
klassisk Fordom i sin Oversættelse hin Enetale og
erstattede den med en from Morgensang; underligere
er det, at en engelsk Digter som Coleridge har fundet
den for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
