Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
499
styrrende og antaget den for uægte. Den er uden just
som lavkomisk Indlæg at høre til Shakespeares bedste,
i Virkeligheden som virkningsforøgende Modsætning
til det Foregaaende og Efterfølgende en i Tragedien
uvurderlig og uundværlig Bestanddel. Handlingen maatte
nødvendigvis paa dette Sted afbrydes et Kvarterstid
for at give Macbeth og hans Frue Tid til at klæde
sig i Natdragter, og hvilken Afbrydelse kunde tænkes
virknings-fuldere end hin Banken paa Borgporten,
der bringer dem begge til at fare sammen i Skræk og
som giver Anledning til Portnerscenen !
Til Stykkets Perler hører dernæst Optnnnet mellem
Fru Mac-duff og hendes lille kloge Søn, umiddelbart
før Morderne kommer og dræber dem begge. Alle det
kloge Barns Ytringer er interessante og Moderens
bittert pessimistiske Replik er ikke blot mærkværdigt
betegnende for hende, men for Digterens Stem-
ning nu:
..... Hvad Ondt
har jeg da gjort? Dog det er sandt, jeg lever i
denne Verden, hvor det ofte prises, naar man gør Ondt,
mens det at gøre Godt betragtes som et farligt Vanvid.
Ak! Hvad vil jeg da med dette Kvindeforsvar, at sige*
jeg har intet Ondt bedrevet!
Ligesaa fortvivlet er Macduffs Udbrud, da han faar
Underretning om Drabene i hans Hjem: « Himlen saa det
- og hjalp dem ikke.» Begyndelsen af denne store Scene
(IVs), den lange Samtale mellem Malcolm og Macduff,
som Shakespeare har skrevet ud af sin Holinshed Træk
for Træk, er svag og mat. Den frembyder neppe en
Vending af Interesse uden den haartrukne Skildring
af Kong Edward Bekenderens Evne til at helbrede
Kirtelsyge, der øjensynlig kun er indført for at
faa Lejlighed til at sige Kong James en Artighed,
han gerne hørte. Der staar nemlig :
Man siger, at hans Eftermænd paa Tronen
skal arve denne Lægekraftens Gave.
Men Scenens Slutning, i hvilken Rosse meddeler
MacdufF Overfaldet paa hans Borg og Msnrderiet der,
er beundringsværdig:
Macduff’ Og mine Børn med?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
