Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - II. Hoffet. Kongens Yndlinge og Raleigh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
9
Man troede ikke da paa den moderne forskønnende
Legende, at Darnleys Skinsyge havde været ugrundet;
man ansaa ikke, som det i vore Dage er sket, hin
italienske Sangers og Privatsekretærs stygge Ansigt
som umuliggørende en blidere Følelse fra Maria
Stuarts Side. Den skotske Salomo blev af den djærve
og spøgefulde Henrik IV af Frankrig aldrig betegnet
anderledes end som Salomo, Søn af David [Rizzio].
Den begejstrede Folkestemning, der havde slaaet Kong
James imøde ved hans Tronbestigelse, var hurtigt
veget for afgjort U popularitet. Atter og atter,
paa Snese af forskellige Punkter, stødte han an
mod engelsk Folkebevidsthed og Retsbevidsthed og
Sømmelighedsfølelse.
Medens hans livsglade Dronning, der tumlede sig i
Hoffestligheder og tilbragte sine Dage med at udklæde
sig til Maskeballer, havde sine Yndlinge, havde
Kongen sine, og en Tid lang samlede Majestæternes
Yndest sig i én Familie. Dronningen kastede sin
Velvilje paa den ældre Broder, Jarlen af Pembroke,
Shakespeares Velynder, Kongen sin paa den yngre,
hvem han gjorde til Jarl af Montgomery og Ridder af
Hosebaandsordenen. Men hvad enten han ikke hos denne
mødte den Overensstemmelse i Sindelag, han havde
ventet, eller det Indtryk, Montgomery havde gjort paa
ham, fortrængtes af et andet stærkere, vist er det at
han allerede i Aaret 1603 kastede sin Tilbøjelighed
med voldsom Styrke paa en tyveaarig Yngling, der
efterhaanden skulde blive Storbritanniens mægtigste
Mand.
Det var den unge Skotte Robert Carr, der i det Aar
tiltrak sig Kongens Opmærksomhed, fordi han kom til
at brække sit Ben under et Fald ved en Turnering, hvor
James var tilstede. Han havde som Dreng været Page hos
Kongen hjemme i Skotland, havde dernæst søgt sin Lykke
i Frankrig, saa været i Tjeneste hos Lord Hay. Kongen
gav særlig Befaling til at han skulde plejes paa
Slottet, sendte ham sine egne Læger, besøgte ham ofte
under hans Sygdom, slog ham til Ridder, udnævnte ham
til sin Kammerjunker (gentleman of his bed-chamber)
saasnart han blev rask, og vilde stadigt have ham
om sig. Han gjorde sig endog den Umag at lære ham
Latin. Trin for Trin steg saaledes den unge Mand,
indtil han fik sin Plads blandt Landets ældste Adel.
Hvad der særligt udæskede den offenlige Mening, var
at Carr var en Skotte; thi det vrimlede af skotske
Æventyrere i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
