Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - I. Indledning. Forstemthed og Menneskeforagt - II. Hoffet. Kongens Yndlinge og Raleigh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 William
Shakespeare
Samtiden frembød. Hans Tungsind har søgt sin Næring
deri hans Bitterhed har forstaaet at suge Gift og
atter ny Gift af enhver Giftplante, der groede
langs Randen af hans Livsvej; hans Livslede og
Menneskeforagt er svulmet og vokset for hver ny
Erfaring. Og der var i hine Aars Begivenheder og
Tilstande visselig Stof nok til at suge Uvilje,
Afsky og Ringeagt af.
II
Der var for Shakespeare i hans Stilling intet Andet
at gøre end at holde sig saa nær op til Kongen
og Hoffet som muligt. Men Kongens uhyggelige og
Hoffets fordærvelige Egenskaber traadte tydeligere
frem for hvert Aar, der gik. Kongen yndede at lade
sig sammenligne med Kong Salerno for sin Visdom;
han lignede ham i Ødselhed og Henrik III af Frankrig
i Modtageligheden for mandlig Skønhed. Hans Lidenskab
for sine skiftende Yndlinge minder om Edward II’s for
Gavestone i Marlowes Drama. Han var, hedder det i et
Skrift fra Datiden, saa følsom for et smukt Ansigt og
velformede Lemmer hos en Mand soni nogen Skoletøs. De
Samtidige drog i den Anledning Paralleler mellem
ham og hans Forgængerinde, der ikke faldt ud til
hans Fordel. Elisabeth, hed det, var ugift, elskede
kun Væsener af det andet Køn, kun fortjente Mænd,
lod sig endda ikke beherske af disse osv., James
derimod, der var gift, gik op i Lidenskab for den ene
Mignon efter den anden, og disse Mænd var uduelige,
frække Personer, som han indsatte i Rigets højeste
Værdigheder, gav rig Lejlighed til at udbrede Fordærv,
og af hvilke han fuldstændigt lod sig beherske*),
l vore Dage har Swinburne (i sit Essay om Chapman)
stemplet James som «en Konge der forenede nordisk
Ondskabsfuldhed (virulencé) og Pedanteri med de værste
Italieneres værste Egenskaber i det værste Afsnit af
Italiensk Forfaldstid*. Stammede han i Virkeligheden
baade paa fædrene og mødrene Side fra Skotland? Hans
Ydre, der lidet mindede om hans dejlige Moder,
erindrede end mindre om den skønne Henrik Darnley,
og hos de Samtidige raadede en Tvivl.
*) Se The Court and Times of James the First,
illtistrated by authentic letters. 2 vol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
