- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
13

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - III. Kongens Teologi og Pengenød. Hans Misforhold til Underhuset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Shakespeare
13

Religionen. Men James rettede saa grove og
lidenskabelige Angreb paa dem derfor, at man for
ikke at miste den engelske Alliance nødtes til at
give Vorstius hans Afsked.

Netop som James var i fuld polemisk Hede mod Vorstius,
blev saa to ulykkelige Mænd Eduard Wightman og
Bartholomew Legate overbeviste om at nære kætterske
Meninger. Den sidste tilstod endog at være Arianer
og i flere Aar ikke at have bedet til Jesus. James
var Fyr og Flamme; Elisabeth havde ladet to Kættere
brænde, hvorfor da ikke han? Den offenlige Mening
saa kun Retfærdighed, ingenlunde Grusomhed deri. I
Marts 1612 blev de begge levende brændte.

Det var den meget skrivende James’s Vane at udstede
Kundgørelser. En af hans første advarede mod
Jesuiternes Overgreb og angav dem en Dato, inden
hvilken de alle skulde have rømmet hans Riger og
Lande, en anden anbefalede paa det mest indtrængende
Ensartethed i Religion, d. v. s. fuldstændigt
Fællesskab i Ceremonier. En dristig Præst ved Navn
Burges holdt i den Anledning snart derefter (allerede
1603) i Kongens Nærværelse en Præken mod Ceremoniers
Betydning. De lignede, sagde han, hin romerske
Senators Glas, der ikke var en Mands Liv eller
Livsophold værd. Senatoren havde indbudt Augustus til
en Fest, men denne hørte ved sit Komme et frygteligt
Skrig: man vilde kaste en Slave i Fiskeparken. Han
havde slaaet et kostbart Glas itu. Kejseren befalede
da at standse Eksekutionen og spurgte Senatoren, om
han havde Glas, der var værd en Mands Liv. Han svarte,
at han havde Glas, der var værd en Provins. Augustus
vilde se dem, og lod dem da alle slaa i Stykker:
Bedre at de alle gaar til Grunde end én Mand. -
Jeg overlader Anvendelsen til Deres Majestæt.

Men Kundgørelserne vedblev ustandseligt, og snart
blev det en Yndlingssysselsættelse for James,
ved Kundgørelser at forbyde Handlinger, der ikke
stred mod Loven. Da Misfornøjelsen derover bredte
sig, fandt man det nødvendigt at raadspørge Lord
Overdommeren. Saaledes forelagdes der i 1610 Coke
de to Spørgsmaal, om Kongen ved Proklamation kunde
forbyde Opførelsen af nye Huse i London (man havde
udstedt en Kundgørelse derimod i den naive Hensigt
at forhindre «Overud vikling* af Hovedstaden) og om
han kunde forbyde Fabrikationen af Stivelse (man havde
ved Kundgørelsen villet forhindre Anvendelsen af Hvede
til anden Brug end som Føde). Svaret faldt saaledes,
at Kongen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free