Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - III. Kongens Teologi og Pengenød. Hans Misforhold til Underhuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 William
Shakespeare
ikke kunde skabe Forbrydelser ved Proklamationer
eller gøre Handlinger strafbare ved Stjernekammeret,
som ikke lovligt henhørte under denne Domstols
Myndighed. For nogen Tid ophørte da den Art
Kundgørelser, i hvilke der paalagdes Bøder eller
truedes med Fængsel.
Dog snart blev Misstemningen mellem Kongen og Folket
saa stærk, at den førte til fuldstændigt Brud mellem
James og den anden Regeringsmagt, Underhuset, der
ikke vilde finde sig i, at han egenmægtigt paalagde
og inddrev Skatter for at kunne bortødsle Penge efter
Lyst og Lune. James forlangte af Underhuset 500,000
Pund til at betale sin Gæld med. Han led under det
Sprog, der i Parlamentet førtes angaaende hans og
hans Yndlinges Ødselhed; der vilde endog, meddelte
et krænkende Rygte Kongen, i Underhuset blive sagt,
at han burde sende Skotterne blandt sine Omgivelser
hjem til det Land, hvorfra de var komne. Han tabte
Besindelsen, udsatte Parlamentet og opløste det i
Februar 1611. Det var Begyndelsen til den Strid
mellem Kronen og Folket, der strakte sig gennem
Resten af hans Levetid, foranledigede den store
Revolution under hans Søn og først afsluttedes, da
78 Aar derefter begge Huse tilbød Wilhelm af Oranien
Storbritanniens Trone.
Forgæves var Kongens Indkomster voksede fra Aar til
Aar, ogsaa ved ulovlig Indtægt. Intet forslog. Endnu
i Februar 1611. fordelte han til seks Favoriter,
deriblandt fire skotske, 34,000 Pund. I Marts
udnævnte han Garr til Viscount af Rochester, gjorde
ham altsaa til Peer af England. For første Gang i
Englands Historie tog en Skotte Sæde i Lordernes Hus,
endda en Skotte, der havde gjort sit Yderste for at
ophidse Kongen mod Underhuset.
I sin Pengenød fandt man ved Hoffet paa det Middel
at sælge Baronetværdigheden. (Se ovenfor 8de Bind
S. 509). Enhver Ridder eller Esquire, der havde
godt Rygte og ejede Land til en Værdi af 1000 Pund
om Aaret, kunde blive Baron, ifald han var villig
til at betale Statskassen den Sum 1080 Pund i tre
aarlige Rater, o: en Sum, som var stor nok til
at underholde 30 Infanterister (i Irland) i Løbet
af tre Aar. Synderlig Lindring i Nøden bragte den
Foranstaltning ikke; dertil var Ødselheden for stor
og Efterspørgselen efter Titelen ikke tilstrækkelig;
Ved Aaret 1614 endelig var man naaet saa vidt,
at man trods det umaadelige Salg af Krongodserne,
hverken vidste ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
