Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - VI. Rochester og Lady Essex
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 William
Shakespeare
Død blev han Formand for Kongens hemmelige Raad (the
Cabinet of his secret Counsels) og udnævntes til Lord
High Treasurer af Skotland, hvad der gav ham Glans i
hans Fødeland. Han blev gjort til Baron af Brandspecb
og, som alt berørt, til Viscount af Rochester og snart
derefter til Ridder af Hosebaands-ordenen. Han mødte
ingen afgørende Modstand ved Hoffet hos nogen Anden
end den unge Prins Henrik, Nationens Yndling, som ikke
led hans anmassende Holdning, og som desuden en Tid
lang var hans Medbejler til en skøn og farlig Kvindes
Gunst. Efter Prinsens Død blev Rochester mere almægtig
end nogensinde. Som Principal Secretary modtog han den
kongelige Post og sendte Svar afsted, mange Gange uden
at raadspørge Kongen eller Raadet, eller hvis Kongen
vidste derom, saa havde hans Kærlighed fremkaldt en
saadan Tillid hos ham, at han billigede Alt. I 1613
fik Carr et nyt Navn, idet Viscounten af Rochester
blev forfremmet til Jarl af Somerset, og i 1614
endelig udnævnte Kongen ham til Lord Overkammerherre
«fordi han elskede ham højere end nogen Mand paa
Jorden* (because he loved him better than all men
living’). Midlertidigt udnævntes han desuden til
at bestyre Stillingen som Lord Seglbevarer og som
Befalingsmand over de fem Havne (Warden of the Cinque
Ports) o: over dem paa Kysten overfor Frankrig.
Fra denne Højde var det, at han styrtede brat,
og de Omstændigheder, der fremkaldte hans Fald,
udgør maaske den for Sjæleforskningen lærerigste
Episode under James Regering, ligesom Intet gjorde et
dybere Indtryk paa de Samtidiges Sind og optager en
større Plads i deres Breve og Skrifter, disse Breve,
i hvilke Shakespeares Navn aldrig nævnes, og disse
historiskpolemiske Skrifter, der ikke synes at ane
hans Tilværelse.
Det havde hørt til James7 Ærgerrighed fra hans Ankomst
til England at bringe Spaltningen og Fjendskabet
mellem de største Familier til at ophøre. Til den
Ende ønskede han bl. A. at gifte Essex’s Søn og
Arving ind i den Familie, der havde styrtet Faderen
i Elendighed og drevet ham i Døden, og i Januar 1606
blev derfor den fjortenaarige Jarl af Essex viet til
den trettenaarige Lady Frances Howard og altsaa bragt
i Slægtskabsforhold til de mægtige Familier Howard
og Cecil. Januar 1605 (1606) skriver Mr. Pory til Sir
Robert Cotton: «Brudgommens Holdning var saa alvorlig
og yndefuld, som havde han sin Faders Alder.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>