Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - VI. Rochester og Lady Essex
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.William Shakespeare
27
Men Lady Frances Essex, der som Kvinde ikke var for
halve Forholdsregler, vilde være grundigt og én Gang
for alle af med Overbury og besluttede i sit stille
Sind, at han aldrig levende skulde forlade Tower. Til
den Ende henvendte hun sig paany til sin Raadgiverske
Fru Turner, der var til Rede med Oplysninger om,
hvad Materialvare der maatte anses for tjenligst til
Hensigtens Opnaaelse. Dog det gjaldt jo især om at
sikre sig den Mand, til hvis umiddelbare Varetægt
Fangen var betroet; Lady Frances henvendte sig
derfor til Sir Thomas Monson, Vaabenmesteren ved
Tøjhuset i Tower, og fik gennem ham Hel-wys bevæget
til at afskedige Overburys hidtilværende Opsynsmand
og i dennes Sted ansætte en vis Richard Weston, der
tidligere havde været i Fru Turners Tjeneste og som
var bleven brugt til at bringe Kærlighedsbreve mellem
Ladyen og Rochester.
Denne Mand fik snart fra Fru Turner en Tilsigelse
om at møde hos Lady Essex i Whitehall og modtog af
denne en lille Flaske, hvis Indhold skulde gives
Overbury i hans Mad, medens Weston samtidigt selv fik
Tilhold otn ikke at smage paa Væsken. Ved et Tilfælde
traf han paa sin Vej med Giften til Overbury’s
Fængselsværelse Helwys, og da han ansaa denne for
indviet i Hemmeligheden, talte han uden videre til ham
om hvorledes han vilde bære sig ad med at give Fangen
Miksturen ind i hans Suppe. Forskrækket overtalte
Helwys ham til at tømme Flasken i Rendestenen, men var
dog altfor angst for den mægtige Familie Howard til
at vove en Angivelse. Weston fortalte da efter Helwys’
Raad Lady Essex, at Giften var bleven indgivet Fangen
og at dennes Helbred led derunder. I Virkeligheden
var Overbury i Fængslet meget lidende; det tog
stærkt paa hans Helbred, at hans Haab om Frigivelse
bestandig blev skuffet, og han havde endda - naivt -
anmodet Rochester om at sende ham Brækmidler, for at
Kongen, naar han hørte, han var syg, kunde stemmes
til Medlidenhed. Det er uvist, hvad Art Medikamenter
Rochester sendte ham eller om han har havt nogen
Viden om Lady Frances’ Foretagende. Det synes som om
hun har handlet paa egen Haand.
Da Overbury trods sin stadige Skranten vedblev at være
i Live, fortsatte Ladyen sin Virksomhed. Rochester
sendte uafladeligt Overbury Tærter, Geléer og Vin og
indsmuglede i Retterne sine Breve til ham. Lady Essex
blandede Gift i det Alt og anede ikke, at Helwys,
som nu var paa sin Post, ikke tillod at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>