Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - VII. Kvindeforagt. Troilus og Cressida
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 William
Shakespeare
Ydmyghed overfor hans Helte, overfor Henrik V
f. Eks., hans tilbedende Holdning overfor den unge
Ven i Sonetterne osv. Man genfinder denne Trang til
at give Beundringen et lyrisk, ekstatisk Udtryk
endnu i Antonius og Kleopatra. Shakespeare vil
visselig ikke hverve hin nedbrydende Fristerinde
Tilhængere, men med hvilken Skønhedsglans har
han ikke omgivet hende! Hvilke Lovord har han ikke
ødslet paa hende! Hun staar som i en Gloriesky af de
forskelligste Personligheders Beundringsudbrud. Der
var paa det Tidspunkt, da Shakespeare undfangede
og nedskrev denne store Tragedie, endnu saa meget
af det romantiske Sværmeri tilbage i ham, at - hvad
han end gjorde for ud over det Historiske at nedsætte
Kleopatra - faldt det ham dog naturligt at lade hende
leve og dø i Skønhed. Lad være hun er en Troldkvinde,
men hun fortryller.
Hvilken Grundforskel her! Den kan udtrykkes med faa
Ord: Shakespeare, der havde været en Kvindedyrker,
viser sig her som Ringeagter af Kvinden. Stemninger,
der var glemte siden hans tidlige Ungdom, er paany
komne op i ham, har vundet hundredfold i Styrke,
og hans Indre strømmer over af Kvindeforagt.
Hvad er der hændt ham? og er der overhovedet hændt ham
noget? hændt ham noget Nyt? Paa hvad og hvem har han
tænkt? Taler han ud fra nye, friske Erfaringer eller
er det de gamle Erfaringer fra Sonettiden, de samme,
han benyttede til Udførelsen af Kleopatras Billed,
som under det stadigt fortsatte Grubleri over det
dengang Oplevede, har antaget en ny Karakter for hans
indre Øje, er begyndte at surne, at blive bi trere
og bitrere, at forraadne?
Der gives to Typer af Kunstneraander, Der er dem,
som trænger til mange, brogede Oplevelser, uophørligt
skifter Modeller og hurtigt giver enhver nyoplevet
Begivenhed et digterisk Udslag. Og der er andre,
som behøver forbavsende faa ydre Oplevelser for at
befrugtes, men hvem en eneste Model, tilegnet med
den niest energiske Inderlighed, kan give Stof til
en Rigdom af vekslende Frembringelser og vekslende
Skikkelser i dem. Botticelli og Dominichino blandt
bildende Kunstnere, Søren Kierkegaard blandt
Skribenter er store Eksempler paa den sidste Type.
Til hvilken af dem har Shakespeare hørt? Hans
Mangesidighed og Rigdom er utvivlsom. Alt tyder paa,
at han har brugt en Mangfoldighed af Modeller, om
end hele Grupper af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
