Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - VII. Kvindeforagt. Troilus og Cressida
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
39
Nat med Romeo; tilmed overtalt af Pandarus, som Julie
var understøttet af Ammen. Nu modtager og besvarer
hun de Kys, hvormed de græske Høvdinge byder hende,
den fra Troja Bortførte, Velkommen. Vel at mærke, der
var for hin Tids Sømme-lighedsbegreber i England intet
Paafaldende i en saadan Velkomsthilsen. I William
Brenchley Ry e’s England as seen by foreigners in
the days of Elisabeth and James the First findes
under Overskriften < England og Engelskmændene*
følgende Optegnelse af Samuel Kiechel, Købmand fra
Ulm (1585): «Naar en Fremmed er indbudt som Gæst
i en Englænders Hus, modtages han af Husets Herre,
Frue eller Datter og bydes velkommen af dem - han
har da ogsaa en Ret til at tage dem i Favn og kysse
dem, hvilket er Landets Sædvane, og hvis En ikke gør
saadan, bliver det betragtet og lagt ham til Last som
Vidnesbyrd om Uvidenhed og daarlig Opdragelse.» Ikke
desmindre udbryder her Ulysses, Skuespillets overlegne
Person, der ved første Blik gennemskuer alle de andre,
i Anledning af disse Kys, som Cressida besvarer:
Fy for Pokker!
hun taler jo med Øje, Kind og Læbe, ja med sin Fod;
Letfærdigheden titter ud af hvert Ledemod og hver en
Muskel, O disse Kvinder med de glatte Tunger, altid
slagfærdige, som byde fluks Tilnærmelsen Velkommen,
før den kommer, og lukke deres Tankers Bog vidt op
for hver let pirret Læser! de maa kaldes et jasket
Bytte for Belejligheden, Vellystens Døtre.
Saaledes vil Shakespeare have sin kvindelige
Hovedperson betragtet; det er utvivlsomt hans eget
sidste Ord om hende.
Umiddelbart før hende havde han jo malt
Kleopatra. Naar man nu har i frisk Minde, hvilken
Holdning han nys i sit Drama indtog overfor
Ægypterdronningen, hvem han dog vil stemple som
den farligste af alle farlige Koketter, saa kan man
ikke andet end forbavses over Afstanden, over den
Strækning, han aandeligt har gennemløbet siden da.
Der laa, som vi har iagttaget,, fra først af i
Shakespeares Gemyt er dybt, ganske overordenligt
Hang til Beundring, til underdanig Beundring kan
man sige. En stor Del af den strømmende Lyrik i hans
Repliker udspringer fra denne Kilde. Husk hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
