Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - IX. Shakespeare og Chapman; Shakespeare og Homer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 William
Shakespeare
bagevendende Klager over at være ringeagtet og
forsømt. Swinburne citerer skemtende om denne Stil :
Vi fatter vel en Rasen i lians Ord, men ej hans Ord.
Selv i sin vakre Homeroversættelse formaaede
han ikke at aflægge sit Hang til Dunkelhed og
Taage, til tvungne og oppustede Udtryk. Men nu véd
Enhver, at det Fremstilte antager en vis Farve af-
Fremstilleren, selv om det, han frembringer, kun er en
Gendigtning. Ingen Mand i England var mindre hellensk
end Chapman. Swinburne har rigtigt bemærket om ham, at
hans Temperament var mere islandsk end græsk, at han
haand-terede Hellenernes hellige Kar med en Barbars
drøje Tag, og at han, naar han vilde gengive Homer,
kun gav en Kæmpes Skridt istedenfor en Guddoms Fjed
(A. C. Swinburne: Essay on Chapman, rundtom).
Efter al menneskelig Sandsynlighed har den Pine,
Shakespeare har lidt ved at se Chapman foretrukket for
sig af sin Velynder, i Forening med den Misstemning,
der avledes hos ham af den ældre Poets Hovmod,
Søgthed, Plumphed, Sirlighed og Pedanteri, bidraget
Sit til at ægge ham til kaad Opposition mod den
pligtskyldige Beundring for den homeriske Verden og
dens Helte.
Og saa gav han da sit onde og bitre Lune frit Løb.
Han rører ved Illadens skønneste eller vigtigste
Elementer, Achilles’s Vrede, Venskabet mellem Achilles
og Patrokles, Spørgsmaalet om Helena skal udleveres
til Grækerne, Forsøget paa at bevæge Achilles til
fornyet Deltagelse i Kampen, Hektors og Andromaches
Afsked, Hektors Død, men kun for at latterliggøre og
besudle det Alt.
Et underligt Træf, at Shakespeare netop nu i det mest
forstemte Tidsrum af sit Liv skulde lægge Haand paa
dette Stof. Ingensteds faar man vel et dybere Indtryk
af den moderne Verdens Raahed og Forgrovethed i
Sammenligning med Hellenismen, ingensinde et fuldere
Indtryk af den germansk-gotiske Stammes Barbari
i Sammenligning med den græske, end naar man ser
Renæssancens største nordiske Digter forgribe sig
paa denne Oldtidspoesi.
Husk f. Eks. paa Venskab, som det skildres hos Homer,
Broderforholdet mellem Achilles og Patrokles, i
hvilket dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
