Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - IX. Shakespeare og Chapman; Shakespeare og Homer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
49
[Beaumont] og Fletcher; og tilsidst (uden dog at ville
tilsidesætte dem ved at nævne dem sidst) Mestrene
Shakespeares, Dekkers og Heywoods ligesaa heldige som
frugtbare Virksomhed.» Som man vil have iagttaget:
Chapman nævnes først, Shakespeare slaas til Slutning
sammen med Ubetydeligheder som Dekker og Heywood.
Ikke desmindre (elier maaske ogsaa derfor) kan der
neppe være Tvivl om, at Chapman har været Shakespeare
en ganske ulidelig Personlighed. Ingen var anmassende
som han, og Ingen i sin Stil pedantisk som han. Hans
Lærdom gjorde ham ubeskriveligt indbildsk, og han var
ikke et Gran mindre indbildsk af den guddommelige
Beaandelse, han som Digter var forvisset om at
være benaadet med. Selv hans ivrigste Beundrer i
den nyere Tid tilstaar, at han som Poet er baade
grotesk og kedsommelig. Shakespeare har sikkert
lidt under Læsningen af den elendige Afslutning,
han gav den saa tidligt bortrevne og af Shakespeare
saa beundrede Marlowes ypperlige Hero og Leander. Og
man tage blot for sig de Indledningsstykker i Prosa,
der aabner hans Homer-Oversættelse og man forsøge
pna at komme igennem dem, faa Sider lange som de
er. Det er noget nær umuligt. Man læse Tilegnelsen
af Sangene fra 1598: «Til det mest hædrede nulevende
Eksempel paa Achilleiske Dyder, der er forevigede af
den guddommelige Homer, Jarlen af Essex, Earl Marshal
etc.» Disse Sider med deres forvirrende Snaksomhed og
umulige Billedklumper er uoversættelige. Og man skal
søge om en grueligere Bunke middelalderlig Filologi
end de to Sider, han skriver «0m Homer*.
Swinburne, der elsker ham, skriver om Stilen i hans
Digtninge: «Efter Sagnet lærte Demosthenes sig at
tale med Stene i Munden; men det maa antages, at han
ogsaa lærte sig at undvære dem før han optraadte
offenligt som Taler. Vor filosofiske Poet derimod
passer omhyggeligt paa, at han, før han henvender
sig tU sine Tilhørere, faar sin Mund fyldt, indtil
Kæberne er ved at briste, med de bredeste, mest
utilhuggede og mest kantede af alle de mangekantede
Flintestene, der kan hugges ud af Sprogets Minegange,
og saasnart en eller anden omfangsrig Sentens eller
uhandelig Periode har tømt hans Mund for det første
Sæt Barbarismer, har han intet skyndsommere at gøre
end at fylde den paany.» Lignelsen er træffende sand.
Det var denne Uforstaaelige Stil, som gjorde Chapmans
Læsekres saa faatallig og som foranledigede hans
jævnligt til-
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
