Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - X. Harme over Kvindesvig og Publikumsdumhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 William
Shakespeare
Fællesskab mellem det gamle glade England (merry
England) og det senere Spleen-Land. Vi dvælede ved
den barske Strenghed, med hvilken Ulysses dømmer
Cressida. Der findes i den afgørende Scene (Va),
hvor Troilus bliver Vidne til Cressidas Forræderi,
Ord, saa vægtige, Udtryk, saa følte, at man fornemmer
Shakespeares egen Sjæl deri.
Diomedes tigger Cressida om det Skærf, som
Troilus har skænket hende:
Diomedes
Dit Hjerte har jeg faaet alt, og dette maa følge med.
Troilus
(afsides)
Jeg svor Taalmodighed.
Cressida
Du faar det ikke, Diomedes, nej! et andet vil jeg
give dig.
Diomedes
Til dette staar just min Hu. Hvis var det?
Cressida
Ligemeget.
Diomedes Naa, sig mig nu, hvem har det tilhørt?
Cressida
Enf
der elskede mig mer end du vil gøre. - Men da du har
det, tag det saa.
Agt dernæst paa det Stykke Kvindepsykologi,
som Shakespeare har givet i denne Cressidas
Afskedsreplik til Diomedes:
God Nat! - jeg beder, kom! - O Troilus! Farvel! mit
ene Øje ser tilbage paa dig; det andet vil med Hjertet
drage. Vort stakkels Køn! Deri vor Nød bestaar,
vor Sjæl altid i Øjets Vildspor gaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
