Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - X. Harme over Kvindesvig og Publikumsdumhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 William
Shakespeare
Farvel, jeg taler som din Ven; nu over den Is, du
skulde brudt, en Nar sig vover.*)
Imidlertid, til Trods for det underligt Paaklistrede
ved alle de politiske Overvejelser i Troilus og
Cressida, knytter der sig for os en Hovedinteresse
til dem af den Grund, at man i dem utvivlsomt har
Overgangen til Shakespeares næste store Arbejde,
Romertragedien Coriolanus (1608).
Der findes hos Ulysses en stadig Protest mod den
gængse Opfattelse, at det i Politik og Krig er
det grove Arbejde, ikke den ledende Aand, som gør
Udslaget. Saaledes hvor han (Is) beklager sig over
Achilles’ og Thersites’ Smæden af de Førende i
Krigen:
Vor Statskløgt spotter de og kalder Fejghed Og
Klogskab udelukker de fra Krigen; Forsynlighed
forsmaar de, agter ringe hver Baad undtagen
Haandens! men den stille og aandelige Virken, som
bestemmer . . . ja den er ej en Finger værd osv.
Det er naturligvis Thersites, der har givet Tonen an
- de tidligere Clowners lette Vid eller dybe Humor
er jo her fortrængt af et usselt Menneskes rasende
Udbrud. Dog Thersites er ment som en gennemført
Karikatur af den misundelige og udygtige (om end
skarpt skuende) Plebejer, hvis Vid Shakespeare her har
Brug for til Gennemhaanen af opblæste og fordærvede
Fornemme; men hvis Politik er Genstand for hans hele
Gru og Foragt. Som Ulysses med sin overlegne Klogskab
indeholder
*) Om denne sidste Linje har F. Halliwell-Philips
udgivet en Miniature-Bog: The fool and the ice. London
1883. Han oplyser, at bag det besynderlige Billede
ligger en hel lille Historie, der foregik nær
Shakespeares Fødeby. Da Lord Chandos’ Skuespillere
(før 1600) spillede i Evesham, nær Stratford,
blev en Landsby-Tosse dér, ved Navn Jack Miller,
saa forelsket i Truppens Glown, at han vilde løbe
bort med Selskabet. Man maatte derfor indespærre
ham. Men fra sit Vindue kunde han over Isen se
Skuespillerne berede sig til at rejse. Han sprang da
ud af Vinduet, skød Fart og løb over Isen fyrretyve
Alen over til Selskabet, og det skønt Isen var saa
tynd, at den ikke kunde bære et Stykke Mursten,
der lagdes paa den. (Første Gang fortalt i en lille
Bog af Skuespilleren Robert Arnim, der siden var en
af Shakespeares Fæller. Den udkom 1605 under Titlen
Foole upon Foole or Sixe Sortes of Sottes by Golonnico
del Mondo Snuffe o: Clown ved Globeteatret,)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
