Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - X. Harme over Kvindesvig og Publikumsdumhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 William
Shakespeare
den Mislyd, der vil følge. Alt vil mødes i Kiv
og Splid; de grænsebundne Vande vil løfte deres Barm
op over Kysten og sluge som en Bid den faste Klode;
Styrken vil gøre sig til Svagheds Herre . . . og Magt
vil være Ret; ja Ret og Uret, hvis endeløse Strid nu
Loven skiller, vil miste deres Navn, saavelsom Loven
Se dette Kaos vil, naar Rang og Stand
er kvalt, snart blive Følgen af det Mord.
Og denne Ringeagt for Grad og Orden
gaar baglænds Skridt for Skridt, skønt den vil opad.
Feltherren frister Haan af den, der staar
et Trin blot under ham, han af den Næste,
den Næste af den Lavere ...
det bliver
til Avindsfeber. til en bleg og mat og blodløs
Kappestrid ...
Shakespeare har saa ofte fremhævet Fortjenestens
Overlegenhed over ydre Fortrin, at han intet
Forsvar behøver overfor den Mistanke, at han
skulde være en Beundrer af Standsfor-domme eller
Rangforordninger. Hvad han har villet udtrykke, er
kun den helt igennem aristokratiske Grundanskuelse,
vi tidligt lærte at kende hos ham og som med Aarene
er bleven mere og mere gennemtrængende. (Se 8. Bind
S. 127-130, 173-174). Den byggede fra først af
kun paa de Meninger, der var i Kurs i et i lange
Tider aristokratisk og en Tid lang personligt
regeret Monarki som England da, og fandt sin
Næring i Borgerstandens fjendske, de Fornemmes
beskyttende Holdning overfor Shakespeares Kunst og
Livsstilling. Nu har den vokset sig stærk og ilter,
og ret snart vil den i Coriolanus give sig et
overraskende lidenskabeligt Udtryk.
Troilus og Cressida, der fra først af kunde synes et
roman-tiserende Skuespil om antike Personligheder,
er da, trods alle Udsmykninger, i sit Væsen en
Satire over det antike Stof og en Parodi paa selve
Romantiken. Stykket kan derfor kun med yderste
Vanskelighed sammenstilles med andre store Digteres
Forsøg paa at genskabe det gamle Hellas’ homeriske
Figurer, ikke med Iflgenia i Aulis af Racine, ikke med
Ifigenia i Tauris af Goethe. Thi begge disse berømte
Forsøg er gjorte i fuldest Alvor. Ingen af dem naaer
ganske vist til en virkelig Genop-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
