Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - X. Harme over Kvindesvig og Publikumsdumhed - XI. Shakespeare mister sin Moder. Coriolanus. Afsky for Hoben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
73
vækkelse af den døde Sagnverden. Racines Grækere er
fyrstelige, franske Salonmennesker, Goethes er tyske
Prinser og Prinsesser med Humanitet og klassisk
Kultur, der indtager plastiske Stillinger omtrent
som Figurerne paa et Maleri af Raphael Mengs. Det kan
maaske synes, som om Shakespeares Hektor, der anfører
Aristoteles, og som om hans Lord Achilles med Sporerne
og den lange Slire, var Renæssance-Lorder ganske paa
samme Maade som Racines Seigneur Achille er en Hofmand
med Allongeparyk og røde Hæle. Men der er ingen
Vrængen hos Racine, medens Shakespeare derimod med
Forsæt vil give et Vrængbillede. Alt hos ham udmunder
i Misklang. Elskeren forraades, Helten myrdes,
Troskaben staar i et latterligt Lys, Letfærdigheden
og Raaheden triumferer, og der aabnes ikke tilsidst
nogensomhelst Udsigt til en bedre Tilstand; Stykket
ender grelt med en uanstændig Skemt som Slutning paa
en uhøvisk Replik af den modbydelige Pandar.
XI
Den 9de September 1608 blev William Shakespeares
Moder begravet. Han plejede i disse Aar med sin Trup
at tilbringe Tiden fra Midten af Maj til ud paa
Efteraaret med at give Fore-killinger paa Rejser
gennem Landet, medens Hof .og Adel var fraværende
fra London. Men hvad enten han da allerede var vendt
tilbage til Hovedstaden eller ikke, saa er han ilet
til Stratford ved Efterretningen om sin Moders Død. Og
han har efter at have overværet hendes Jordefærd
tilbragt ikke ganske faa Uger paa sin Ejendom
New PZace; thi han er, som vi ser, endnu den 16de
Oktober i Stratford, paa hvilken Dag han optræder
som Gudfader for en Søn af hans Ungdomsbekendt,
Flækkens Alderman Henry Walker (nævnt i Shakespeares
Testamente). Drengen blev opkaldt William efter ham.
Tabet af Moderen er altid et frygteligt, uerstatteligt
Tab; det vil hyppigt være det uerstatteligste Tab,
Manden kan lide. Hvor heftigt det er gaaet Shakespeare
til Hjerte aner man, naar man forestiller sig den
Evne til at føle stærkt og dybt, hvormed Naturen
havde velsignet og forbandet ham. Vi véd lidet
om Shakespeares Moder, men vi kan paa Grund af det
Aands-slægtskab, der plejer at forene udmærkede Sønner
med deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
