Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- William Shakespeare. Tredje Del
- XI. Shakespeare mister sin Moder. Coriolanus. Afsky for Hoben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
81
Da Plebejerne forviser Coriolanus, begynder han sin
Tale til dem med Udbruddet (III 3):
I Køterpak, hvis Aandedræt jeg hader
som raadne Mosers Dunst - hvis Gunst jeg agter
som Aadseler af ubegravne Mænd,
der smitter Luften . . .
Den gamle Menenius, der er Goriolans begejstrede
Beundrer, siger til Folketribunerne, da han hører,
at den Forviste er gaaet over til Volscerne (I V
Der har I gjort et herligt Arhejd, I
og Eders Skødskindsniænd ; I var saa glade
ved Stemmeret for Haandværksmænd og Aanden
af Hvidløg sæder e.
Og lidt længere henne:
*
Der kommer Pakket. - Er Aufidius
med ham? - Ja, I har bragt os Pest i Lufter^
dengang I kasted Eders stinkende
fedtede Huer op med Glædesbrøl,
da Marcius blev forvist.
Hvis man nu spørger, hvorledes Shakespeare er
kommen til denne saa lidet politisk begrundede,
men sanseligt bestemte Ringeagt for «Folket», der
hos ham altid er enstydigt med Almuen, saa ligger
det nær at søge tilbage til hans personlige Liv og
hans daglige Erfaring. Hvor kom han selv i stadig
Berøring med Folket, der for ham var det samme
som Menneskesværmen? Det gjorde han i sin daglige
Virksomhed ved Teatret. Han led under stadigt at
maatte skrive, sætte l Scene og spille med det
store Publikum for Øje. Det Fineste og Bedste,
han frembragte, havde tit vanskeligst ved at
trænge igennem. Derfor i Hamlet de bitre Ord om
det fortræffelige Stykke, der neppe kunde opføres
en eneste Gang, «det behagede ikke Millionen* (se
ovenfor VIII S. 127), et Udtryk, i hvilket Shakespeare
har sammentrængt sin ringe Agtelse for Menigmand som
Kunstdommer. Selv de mangfoldige Digtere og Kunstnere,
der har været alvorligt og begejstret overbeviste
politiske Demokrater, har sjældent udstrakt deres
Tro paa Flertalsafgørelsers Værdi til at gælde deres
Kunst.
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0085.html
