Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XI. Shakespeare mister sin Moder. Coriolanus. Afsky for Hoben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
83
for mange andre Aarsager end Kunsten, Det hedder i
en gammel Bog om de engelske Skuespil: «I Londons
Skuespilhuse er det Mode, at de unge Mennesker
først gaar ned i Parterret og lader deres Øjne løbe
hen over hvert Galleri; saa, lig Ravne, der har
udspejdet Aadslet, iler de derhen, hvor de lyster
og trykker sig saa tæt op ad de Smukkeste, som de
kan.»*) Ja selv de fornemme Herrer, der sad eller
laa udstrakte paa Scenen, var rimeligvis ikke stort
mindre optagne af deres Damer end de mindre fornemme
Teatergængere. De saa ikke sjældent paa Skuespillet,
som Hamlet gør det, med Hovedet i deres Elskerindes
Skød. I Fletchers Queen o f Corinth er en saadan
Situation beskrevet.**)
Dekkers The Galls Hornebooke viser os, at der
meget ivrigt spilledes Kort mellem Tilskuerne paa
Scenen; andre læste, drak og røg Tobak, som allerede
Christopher Marlowe klager over i et Epigram, og
endnu Ben Jonson (1614) i sin Bartholemew Fair
(those, who accommodate gentlemen with tobacco
at our thea-tres). Dog i sit Skuespil The Case is
altered har han i en Replik (II4) den omhyggeligste
Udvikling af, hvorledes lunefulde unge Junkere bar sig
ad ved Opførelsen af et nyt Stykke: «De har vænnet
sig saadan til at synes ilde om Alt, at de ikke vil
bifalde Noget, hvor vel opfundet og udarbejdet det
end er, men sidder nedslaaede, skærende Ansigter og
spyttende, rystende paa deres Øren og skrigende:
Usselt! Usselt! idet de simpelthen betegner deres
eget \7æsen og bruger deres forvredne Ansigter som en
Skrue, hvormed de drejer de velvillige Miner hos alle
dem, der sidder dem nær, bort fra det, de ser paa.»
Noget bidrog det maaske til Teaterpublikumets Raahed,
at de kvindelige Roller uden Undtagelse spiltes af
unge Mænd, skønt det paa den anden Side maa have
gjort Forholdene ved
*) In the playhouses at London it is fashion of
youthes to go first into the y ar de and to carry
their eye through every gallery; then like imto
råvens, when they spy the carion, thither they fly e,
and press as. near to the fairest as they can,
Plays confuted in Five seueral Actions by Stephen
Gosson. 1580.
**) for the fine courtier, the woman’s man
that tells my lady stories, dissolves riddles.
ushers her to her coach, lies at her feet
at solemn masques, applauding what she laughs at . , .
(12*)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
