Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XI. Shakespeare mister sin Moder. Coriolanus. Afsky for Hoben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
95
Moder havde af hans Ry, og som ikke desrnindre hos
Shakespeare straks i Stykkets Begyndelse siger (19):
Min Moder,
som dog har Fribrev paa sit eget Blod at prise,
ærgrer mig kun ved sin Ros.
Shakespeares Væsen viklede sig ud af Menneskers
Dom. Han boede nu paa de kølige Højder, oppe over
Snelinjen, hinsides Menneskenes Ros og Dadel, hævet
over Ryets Glæder og Navnkundighedens Ulemper,
aandende Bjergnaturens rene Luftlag, den høje
Ligegyldighed, hvori Sjælen svæver, naar den bæres
af sin Foragt.
Nogle faa var Mennesker, de andre var Stime,
Fiskerogn, som Menenius kalder dem. Derfor føler han
med Coriolan og forherliger ham. Derfor giver han ham
en Gordelias Had til al uværdig og fordelagtig Smiger,
ja lægger ham hendes Ord i Munden (II2):
Folket, Det elsker jeg saa højt, som det er værd.
Derfor udruster han ham med den samme strenge
Sandhedskærlighed, med hvilken Moliére senerehen i
Aarhundrede! vil udstyre sin Alceste, gør den kun
ikke halvkomisk, men ubetinget heroisk (III3):
Lad dem kun dømme mig til Død fra Klippen, til hjemløs
Landsforvisning, til at flaas, til Sultefængsel ved
et Korn om Dagen - jeg vil ej købe deres Naade for
et venligt Ord . . .
Hele Shakespeares Sjæl er med denne Coriolanus,
naar han ikke kan bekvemme sig til at ansøge Folket
om Gonsulatet som Løn for sine uomtvistelige
Fortjenester. Lad dem give ham Lønnen for hans
Bedrifter, men ansøge om den - hvilken Kval!
Hans Venner fordrer af ham, at han skal følge Skik og
Brug og personligt optræde som Ansøger. Shakespeare,
der ellers her følger Plutarch Skridt for Skridt,
(Gap. XII ff.) tildigter, at dette er Coriolan over
al Maade pinligt. Han vægrer sig længe. Medens han
hos den græske Historieskriver uden
G. Brandes: Samlede Skrifter. IX.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
