Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIII. Timon fra Athen. Menneskehadet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
105
den.» Men derpaa erklærer han sig i en Epilog
højst naivt for fuldstændig omvendt: «Nu er jeg
alene. Pakket har forladt mig. Men hvad er det? Jeg
føler en pludselig Forandring. Mit Raseri er omme;
mit Hjerte bliver mildt og aflægger sit Had.» Saa
slutter han endnu naivere med en Bøn om Applaus:
«Lad kærlige Hænder, højt klappende, kalde Timon
tilbage til Staden* *).
Der er intet, som beviser, at Shakespeare har kendt
netop dette Stykke. Sandsynligere er det, at han
har havt et andet Skuespil om Timon for sig, der har
tilhørt hans Trup, men som i sin oprindelige, skønt
samtidige, Skikkelse ikke har behaget, og som det da
har interesseret Shakespeare - efter Selskabets Ønske
- at underkaste en gennemgribende Omarbejdelse. Ikke
saaledes dog, at Skuespillet i den Skikkelse, hvori
det er kommet til os, kan betragtes som helt igennem
et Værk af ham: alt for meget deri bærer Præget af en
anden, langt mattere Haand; men saaledes, at alle de
væsenlige, lyriske, stærkt patetiske Partier er hans
og hans alene.
Der gives to Forklaringsforsøg heraf. Fleay har
i en bekendt, med megen Omhu udført Undersøgelse
stræbt at fremstille Shakespeares Part i Tragedien
som den oprindelige og selvstændige Del deraf,
hvilken sidenhen en anden, underordnet Forfatter har
fuldstændiggjort til scenisk Brug. Han har udsondret
alle de Shakespeare uomtvisteligt tilhørende Partier
og ladet dem sammentrykke som et Skuespil for sig, der
efter hans Mening ikke blot er det eneste Værdifulde
i Timon fra Athen - derom opnaas let Enighed - men
som desuden slet ikke trænger til de øvrige Repliker
og Optrin for at forstaas**). Denne Mening,
*) Why vexe yee me, yee Furies? I protest and
all the Gods to witnesse invocate, I doe abhorre
the titles of a friende, of father, or companion.
I curse the aire yee breathe; I lothe to breathe that
air
. .*.... .. * . .
* »
I now am left alone: this rascall route
hath left my side. What’s this? I feele through
out
a sodeine change: my fury doth abate,
hearte growes milde, and laies aside its hate.
Let loving hånds, loude sounding in the ayre cause
Timon to the citty to repaire,
) New Shakspere Society’s Transactions 1874,
S. 130-194.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
