Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIII. Timon fra Athen. Menneskehadet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 William
Shakespeare
Servilius osv. Heller ikke forbandt han med Navnet
Forestillingen om Smidighed uden Mage, om Ynde,
Upaalidelighed, Forvovenhed og Nydelseslyst. Han
tog Alkibiades rent som Krigsmand og Hærfører. Og nu
fandt han tilmed i sin Plutarch Alkibiades’s Levned
lige op ad Goriolans, paralleliseret med den romerske
Feltherres Livsførelse som ensartet. Saa benyttede
han da Alkibiades overfor Timon paa en noget lignende
Maade som den, hvorpaa han havde benyttet Fortinbras
overfor Hamlet.
Hvor Timon nøjedes med at hade, der griber Alkibades
til Vaaben. Medens Timon forbander alle uden Forskel,
straffer Alkibiades med Strenghed, men med velberaad
Hu. Han styrtei ikke Byens Mure om, slaar ikke hver
tiende Mand ihjel, som man tilbyder ham det. Han
vil kun ramme sine personlige Avindsmænd, dem,
der i hans Øjne staar som de Skyldige, medens
Timon (ligesom Hamlet) har almindeliggjort sine
bitre Erfaringer og afskyer alt, hvad der bærer
Menneskenavn og Menneskeansigt. Og da man kommer fra
Athen og anraaber Timon om at overtage Overanførselen
i Byen og værge den mod den vilde Alkibiades, saa
er han haardere, koldere, endnu hundrede Gange mere
gen-nemforbitret end Coriolanus var, som dog lod sig
bøje, og end Alkibiades er, som nøjes med en fast
begrænset Hævn. Han forbliver følgestreng i sin Lede
ved Livet og i sin Afsky for den hele Menneskehed.
Stykket er utvivlsomt skrevet i én Flugt med
Coriolanus, under en Sindstilstand, i hvilken der
hos Shakespeare var langt mere Hang til grublende
Fordybelse i Menneskehedens Usselhed og til haanlig
og skaanselløs Stemplen af det Foragtelige som
det, det virkeligt er, end til nogen Vuggen sig
paa Indbildningskraftens Bølger. Der er her endnu
mindre Opfindelse end i Coriolan. Handlingen er
ikke blot simpel, men tarvelig, symmetrisk som i en
Parabel eller et Læredigt; de fleste af Personerne er
abstrakte, repræsentative, har neppe et Egennavn, men
betegner en Stand som Digteren og Maleren og Tjenerne,
eller en Klasse som de falske Venner, Snyltegæsterne,
de fornemme Aagerkarle, ja selv de dog navngivne
Hetærer. Alt er kun anvendt som Fremførelsesmiddel
for Hovedkarakteren eller rettere for det storartede
Udbrud af Menneskeforagtens Lyrik, Forbitrelsens og
Forbandelsens Patos, hvori den gaar op.
Stykkets Idé er med betegnende, hos Shakespeare
ualminde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
