Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIII. Timon fra Athen. Menneskehadet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 William
Shakespeare
Alkibiades
Hvad er dit Navn? Har du saa dybt et Had til
Mennesker, skønt selv et Menneske?
Timon
Jeg er Misanthropos og bærer Had
til Menneskenes Slægt. Var du en Hund,
jeg kunde holde vel en Smule af dig.
Den gamle Schopenhauer med sin Væmmelse ved Mennesker
og Kærlighed til Hunde vilde ikke udtrykke sig
anderledes.
Aarsagen til dette Had er, som Timon har udviklet det
i sin Monolog, den rolige Indsigt i Menneskenaturens
Usselhed:
Hvert Trin af Lykken bliver smigret af det lavere.
Den lærde Pande bøjes for gyldne Daarer. Alt er
kroget, Intet er ligefrem i vort fordømte Væsen,
undtagen hvad der ligefrem er nedrigt.
Alkibiades, som indfinder sig i to Hetærers Selskab,
tiltaler Timon med Venlighed. Denne kommer med
Ukvemsord om den ene af Kvinderne som mere ødelæggende
end Krigerens Sværd. Hun svarer, han skælder og
istemmer ganske Tonen fra Troilus og Cressida-, det
letfærdige Pigebarn er i hans Øjne kun pestførende,
smittebærende, og han udtaler det Haab at hun vil
bringe ret mange Ynglinge Sot og Syge. Alkibiades
tilbyder ham sit Venskab:
Sig, ædle Timon, er der noget Venskab, som jeg kan
vise dig?
Timon
Kun det at styrke min Tro.
Alkibiades Hvorledes, Timon?
Timon
Lov mig Venskab, men hold det ikke.
Da Alkibiades meddeler ham, at han gaar med
sin Hær mod Athen, udtaler Timon Ønsket om, at Guderne
vil ødelægge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
