Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIII. Timon fra Athen. Menneskehadet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
119
den hele Rede ved hans Sejr og ham selv, naar han har
sejret. Han giver ham Guld til at føre Krigen for og
opfordrer ham til at rase som en Pest (IVs):
Lad ej dit Sværd
forglemme Nogen! skaan ej Oldingen for hans ærværdige
Skæg! han driver Aager. Hug den forhyklede Matrone
ned! Kun hendes Dragt er dydig, selv er hun en
Koblerske. Lad ikke Jomfrukinden din Sværds-Od
døve! Dette hvide Bryst, der ægger Blikket bag
Livstykkets Gitter, er ikke tegnet op paa Naadens
Blad; indskriv det som den argeste Forræder! Spar ej
det spæde Barn, hvis Smilehuller kan lokke Daarers
Medynk frem! et Slegfredbarn, bestemt af dunkle
Magter til Morderkniv at føre mod din Strube. Hug
det i Stykker uden Sky! Fornegt Medlidenhed, læg
stærke Panserplader om Øren og om Øjne, at ej Skriget
af Mødre, Piger, Smaabørn, eller Synet af Præster,
blødende i helligt Skrud kan gennemtrænge dem. - Der
har du Guld til dine Mænd, læg øde, vidt og bredt,
og naar din Harm er kølet, gid du da maa blive selv
lagt øde!
Hetærerne, som ser, at ha-n endnu er lige rig,
anraaber ham naturligvis straks om at ogsaa de maa
faa Guld. Han svarer dem med et «Forklædet op, I
Tøjter!» De skal ikke sværge ham noget til, thi de
kan jo ikke edfæstes; men de skal love at blive ved
med at bedrage og bole; de skal forføre den, der vil
omvende dem; de skal dække deres tynde Haar med Haar
af Lig, helst af hængte Fruentinimers Lig, og sminke
og male sig saa længe indtil de selv ligger Lig,
og Heste lader deres Gødning falde i deres Ansigt.
De anraaber ham i Munden paa hinanden blot om endnu
flere Penge; for Guld gør de Alt hvad det skal
være, og han fører til Svar et Sprog til dem, som
Shakespeare i sin Ungdoms Patos ikke har overtruffet,
ja aldrig har naaet I skærende Vildhed:
Sug Marven ud af Mandens Knogler! Slap hans
Skinneben, saa Hesten ikke føler hans Sporehug!
Gør Advokaten hæs, saa han kan aldrig mer fordreje
Retten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
