- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
121

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIII. Timon fra Athen. Menneskehadet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Shakespeare
121

Ran fra hinanden! Der er mere Guld! Skær
Struber over! Alle, hvem I træffer, er Tyve. -
Til Athen! afsted, gør Indbrud! Alt, hvad I stjæler,
hører Tyve til,

Den gode Proudhon har i den nye Tid ikke udtalt sig
anderledes med sin Lære: Ejendom er Tyveri.

Da Senatorerne kommer og appellerer til Timons
Storhed som Feltherre og Statsmand, lader han først
som var han tilbøjelig til at hjælpe, men siger saa
(Va): Hvis Alkibiades slaar mine Landsmænd ihjel, saa
hils ham tra Timon, at det er Timon ganske lige kært;
han maa hærje Athen, rive vore gamle Mænd l Skæget og
give vore Vestalinder til Pris for Soldatesken, det
er Altsammen Timon lige kært, som det er Soldaternes
Knive lige kært, naar blot I lægger Struberne til. Det
mindste Knivs-blad i Alkibiades’s Lejr er Timon kærere
end nogen Strube i Athen.

Al Følelse for Fædreland og Hjemstavn, ja selv for
de Forsvarsløse, er slukt i hans Sind.

Og saa har Shakespeare tilsidst fra Plutarch
optaget og med Mesterskab udført dette Træk af
blodig Ironi: Timon erklærer Senatorerne, at han
er ikke, som Rygtet gaar, den der glædes ved et
almindeligt Skibbrud. De kan endnu en Gang nyde
godt af hans Gæstfrihed. Han har her et Figentræ,
som han har bestemt til Omhugning. Men enhver af
hans Landsmænd, der lyster, høj eller lav, som vil
undslippe Belejringens Nød, kan, før det fældes, frit
komme til ham og hænge sig deri. Saa melder han, at
hans Gravhule er færdig; der kan de søge ham og lade
hans Gravsten være deres Orakel: «I mine Læber! Lad
det nu være nok af bitre Ord! Lad Pest og Smitsot
fuldende hvad der endnu fattes! Lad for Fremtiden
Grave alene være Menneskehænders Værk og Døden være
den eneste Vinding! Sol, skjul dine Straaler! Tinion
har gjort sin Gerning.* Og han gaar ind i sin Grav
for at begaa sit Selvmord derinde.

Dette er da det sidste Ord: Lad Pesten rase blandt
Menneskeheden! Gid den maa smitte og slaa ned, saa
længe der er En tilbage, som kan grave en Grav! Lad
Tilintetgørelsen gaa sin Stormgang over Jorden! Timon
søger Tilintetgørelsen for sig selv. Solen slukkes
nu for ham. Maatte den slukkes for alle de Andre!

Det er ikke Sorg over Ondskabens Magt til
at nedbryde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free