Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIV. Reconvalescensen. Omslaget. De nye Kvindeskikkelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
123
Men Shakespeare hverken var eller følte sig gammel
ved 45 Aars Alderen, og Ordet Resignation er en
blot og bar Talemaade, anvendt som Forklaringsgrund
til den forunderlige, mærkværdige Mildnelse, der nu
indtræder i Shakespeares længe saa oprørte Sind. Og
ikke Mildnelse alene eller Forsoning, skønt det
forsonende eller forsonlige Element gør sig gældende
med en vis Styrke, men Genopvaagnen af den frie,
legende Indbildningskraft, der saa længe og saa helt
havde ligget som i Dødssøvn. Resignation virker ikke
fremmende paa Fantasien.
Livet har paany tyktes ham værd at leve, Jorden
atter smuk, æventyrlig, fantastisk tiltrækkende,
og Menneskene, der bebor den, har ikke længer staaet
for ham som en Horde uden Værd.
I Forholdene omkring ham er ingen Forandring
indtraadt.
I politisk Henseende var Englands og Englændernes
Vilkaar de samme. Lidet kunde Saadanne Begivenheder
røre ham, som at Henrik IV af Frankrig i 1610
faldt for Ravaillacs Dolk eller at som Følge deraf
Jesuiterne fordreves fra England og det forbødes
de engelske Katoliker (Recusanterné) at nærme sig
Hoffet indenfor 10 Miles Omkres. Stort Indtryk kunde
det ikke heller gøre paa ham, at Kong James i 1612
højtideligt lod sin Moders Lig bisætte i Westminster
og rejste det smukke Mindesmærke over hende.
Hvad er der sket ham selv personligt? Hvad har
indvirket paa ham, omstemt ham, stemt ham, givet hans
saa længe forstemte Strengeleg den gamle Samklang
og Velklang tilbage"? Ingen kan svare. Vi kan med
Sikkerhed kun føle, at der her er en afgørende
Skillelinje i hans Eksistens.
Men lad Blikket glide ud over de store dramatiske
Værker af ham, som slaar tilbage, over Perikles,
Cymbeline, Vinteræventyret, Stormen - over det sidste
pragtfulde Tidsrum af Shakespeares Virksomhed for
Teatret! Se ud over denne hans Livs forbausende rige
September, broget som hans Kunst aldrig før havde
været broget, og med Septembers klare, gennemsigtigt
kølige Luft!
Hvad staar af dette rige Efteraars Frembringelser i
alle Menneskers Erindring i første Plan? Hvad andet
end disse unge Kvindeskikkelser: Marina, Imogen,
Perdita, Miranda, disse mistede og genfundne,
undertiden ensomme og forladte unge Skabninger, der
i Reglen lider blodig Uret, i ethvert Tilfælde ikke
er vur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
