Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIV. Reconvalescensen. Omslaget. De nye Kvindeskikkelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 William
Shakespeare
derede som de fortjente eller ikke indtager den Plads,
der tilkommer dem, men hvis Væsens Ynde, Højhed og
sejerrige Adel overvinder Alt.
Selvfølgelig har de havt Modeller eller én Model. En
ny Verden har aabnet sig for Shakespeare, og det vilde
være ufrugt-hart at hengive sig til de mangfoldige
nær eller fjernt liggende Gisninger om, hvorledes den
har aabnet sig for ham eller hvem der har aabnet ham
den. Den Mulighed skal kun let berøres, at Shakespeare
under og efter den vilde Krise af Menneskeforagt er
bleven genforsonet med Livet ved ungdommelig kvindelig
Højhed og den Poesi, den har udbredt om sig og draget
med sig i sit Følge. .
Alle disse unge Kvinder har noget Beslægtet,
og de skiller sig skarpt ud fra andre Grupper
af unge Kvinder hos Shakespeare. De tilhører
kun halvvejs Virkelighedens Verden; halvvejs
Fantasiens. Ungdommens Ynde og Æventyrets Romantik
ligger som en Glorie-Udstraaling omkring dem; de har
tilfælles en sand U anfægtelighed af Livets Smuds og
den ufortjente Fornedrelse, hvori de befinder sig. De
er selvsikre uden at have Shakespeares aandrige unge
Pigers frejdige Livsmod. De er blide uden at have hans
ofrede unge Kvinders ordknappe, rørende Vemod. Ingen
af dem ender tragisk, som ingen af dem siger en
Spøg. Men enhver af dem indgyder Digteren Ærbødighed.
Marina og Perdita er i ganske beslægtede
Situationer. De er udsatte Børn, tilsyneladende
uden Fader og Moder; ene i Farer eller i ringe
Forhold. Imogen er miskendt, truet paa Livet som
Marina før hende; men hun er miskendt og dødsdømt af
den, der e<r hende kærest af alle, og bevarer dog
sit Væsens Kraft ubrudt, ja sin Kærlighed til den
Uforstandige og Uværdige ubeskaaren.
Miranda endelig er fordreven fra sin Stilling som
Fyrstinde, henvist til Ensomhed paa en ubeboet Ø,
men skærmet ved en Faders aarvaagne Ømhed. Der er
overhovedet i Skildringen af hende som af Marina noget
halvt Faderligt i den Ømhed, hvormed Skikkelsen er
tegnet; men paafaldende er i Stormen især Opfattelsen
af den unge Pige i hendes naturlige Ynde som den
beundringsværdige Natur-Løndom. Agnes hos Moliére
og Miranda hos Shakespeare har den Lighed, at ingen
af dem har set nogen ung Mand før de møder den, de
elsker; men medens Moliére ikke meddeler sin Agnes
anden Uskyld end den, der har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
