Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XVIII. Cymbeline. Stoffet; Udgangspunktet; Moralen; Idyllen; Imogen. Shakespeare og Goethe. Shakespeare og Calderon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
185
Lidenskab har begaaet, eller de Usandfærdiglieder
og Voldshandlinger, de til deres Selvforsvar har
tilladt sig, gør uværdige til vor Velvilje. Det er
endnu værd at leve paa Jorden, saa længe der paa
den findes Kvinder som Imogen og Mænd som hendes
Brødre. Rigtignok er den første et Ideal og de to
sidste Æventyrskikkelser. Men Poesien fordrer som
Betingelse deres Eksistens.
Dette er den frugtbare Stemningstaage, den
udbyttegivende Tankebevægelse, ud fra hvilken Stykket
har formet sig.
Shakespeare har igen faaet Mod til at give andet
og mere end digteriske Brudstykker eller Skuespil,
der som hans sidste virker stærkt, men ikke rigt. Han
vil oprulle et stort, broget, omfattende Panorama.
Kun tilsyneladende foregaar Cymbeline som Lear
i Englands hedenske Oldtid. Noget Tidsbillede er
slet ikke her forsøgt. I ethvert Tilfælde er det
Barbari, som her udfoldes, snarere Middelalderens end
Oldtidens. Der er iøvrigt i Stykkets Udgangspunkt en
svag Lighed med Lear. Cymbeline vredes uden fornuftig
Grund paa sin Datter Imogen, som Lear paa sin Datter
Cor-delia; der er i Cymbelines Svaghed og Uforstand
et Element, som genkalder Lears Urimeligheder; men
hist er Alt tragisk anlagt i den store Stil; her er
den hele Handling bygget op med en lykkelig Udgang
for Øje.
Medens Kongen her er et ringe Menneske, er hans
Dronning en listig og ærgerrig Kvinde, der har faaet
ham helt i sin Magt ved afvekslende at smigre og
trodse ham. Hun siger selv (la):
Hvortil jeg trodser ham, belønner han for Enighedens
Skyld min Brøde og betaler dyrt min Trods.
Det vil.sige, hun véd, at hun altid opnaar Et
eller Andet ved Forsoningsscenen. Hendes Maal er at
faa Imogen gift med hendes Søn af første Ægteskab,
Gloten, for at denne kan bestige Tronen efter Kongen,
og dette hendes Forsæt bliver den oprindelig Aarsag
til alle de Ulykker, der hagler ned over Stykkets
unge Heltinde. Thi Imogen elsker den fattige, men
alment beundrede Ridder Posthumus og vil under ingen
Omstændigheder opgive sin Udkaarne. Derfor aabnes
Stykket med Posthumus’s Forvisning.
De af Shakespeare frit tildigtede Personer og
Begivenheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
