Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XVIII. Cymbeline. Stoffet; Udgangspunktet; Moralen; Idyllen; Imogen. Shakespeare og Goethe. Shakespeare og Calderon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 William
Shakespeare
er lige vidtgaaende og yderJigtgaaende i blind
Lidenskab som i ædel, angerfuld Følelse.
Anderledes med Imogen. Her er det Fuldendte naaet. Hun
er bleven det elskeligste, værdifuldeste, kvindelige
Væsen, som Shakespeare har frembragt, og tillige det
rigeste. Han har skildret de sjælfuldeste Kvinder
før hende, Desdemona, Cordelia; men deres Væsens
Hemmelighed kunde udtrykkes med et Par Ord. Han
har skildret geniale Kvinder før hende, Beatrice,
Rosalinde. Imogen er ikke i mindste Maade genial; men
dog er hun ment og tegnet som den Uforlignelige blandt
Kvinder; vi ser hende i de mest forskelligartede
Forhold og hun er alle voksen; vi ser hende udsat
for den ene Prøvelse haardere end den anden, og hun
bestaar enhver, ja bestaar den saaledes, at hendes
henrivende og overlegne Egenskaber udfolder sig mere
og Straaler stærkere for hver Prøve, hvorpaa hun
bliver sat.
Vi lærer straks hendes Selvbeherskelse at kende i
Forholdet til den svage, rasende Fader og falske,
giftige Stedmoder. Den Grundsum af Ømhed, der fylder
hendes Sjæl, røber sig i hendes Afsked fra Posthumus,
i den Lidenskab, hvormed hun lider under ikke at
have kunnet give ham endnu et Kys, og hvormed hun
bebrejder Pisanio at have forladt Kysten, før hans
Skikkelse helt var forsvunden i Horisonten. Under
hans Fraværelse er alle hendes Tanker bestandig
sysselsatte med ham. Med Fasthed afslaar hun den
plumpe Bejler Glotens Belejring. Saa ser vi hende
overfor Jachimo, som hun først modtager godt, derpaa
straks gennemskuer, da han begynder at tale ilde om
Posthumus, saa atter modtager med fyrstelig Værdighed,
da han har erklæret sin tidligere Tale for en altfor
dristig Spøg, han har tilladt sig.
Saa er der Scenen, hvor hun falder i Søvn, den, hvor
hun sover, medens Jachimo udmaler os hendes Væsens
yndefulde Renhed, den, hvor hun forhaaner Cloten,
den, hvor hun modtager Brevet fra Posthumus, den,
hvor hun har den visse Død for Øje, det henrivende
Forhold, hvori hun kommer til sine Brødre, Skindøden
med den forfærdede Opvaagnen ved det formentlige Lig
af Posthumus, Forbandelserne over Pisanio som den
formodede Morder, endelig Gensyns-Øjeblikket - alle
disse Scener, der er Ædelstene af Shakespeares Kunst,
de ædleste Kronjuveler i Diademet om hans Pande,
aldrig overtrufne i nogen Poesi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
