Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIX. Vinteræventyret Episk Tilsnit. Barneskikkelsen. Stykket en Musik. Shakespeares Æstetik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
201
Vinteræventyret blev første Gang trykt i Folioudgaven
fra 1623, men, som allerede ovenfor anført, Dr. Simon
Forman har en Dagbogsoptegnelse om at have set det
opført paa Globeteatret 15. Maj 1611. En Notits i
den Bog, som Mesteren for Hofiets Teaterforlystelser,
Sir Henry Herbert, paa Embeds Vegne har ført, taler
for, at Stykket da var ganske nyt. Det hedder nemlig
her: «For Kongens Skuespillere. Et gammelt Stykke,
kaldet Vinteræventyret, tidligere tilladt af Sir
George Bucke og ligeledes af mig paa Mr. Hemming’s
Ord, at der ikke var tilføjet eller ved Forandring
indført noget Ugudeligt, endskønt den tilladte Bog
savnedes; og derfor sendte jeg det tilbage uden
Betaling, denne 19. August 1623. > Sir George Bucke,
som her nævnes, fik ikke sin officielle Ansættelse
som Censor før August 1610, saa det er sandsynligt,
at Vinteræventyret havde en af sine første Opførelser,
da Forman saa det i Foraaret 1611. Som ovenfør anført
(8. B. S. 398, 399) findes et lille Udfald mod Stykket
i Indledningen til Ben Jonsons Bartholomew Fair fra
1614.
Grundlaget for Vinteræventyret danner en Roman af
Robert Greene, der udkom allerede 1588 under Titlen
Pandosto, Tidens Triumf, men som et Halvthundrede
Aar senere fik Navnet Hi-storien om Dorastus og
Fawnia. Den var saa yndet, at den atter og atter
maatte oplægges paany. Man kender ikke mindre end
17 Oplag, men der har sandsynligvis været adskilligt
flere.
Det er betegnende, at medens Shakespeare til sit
tidligere Hyrdestykke Som Jer behager bearbejdede
Lodge’s Rosalynde, der udkom 1590, kort Tid efter
Bogens Udgivelse, har denne Novelle med dens særegne
Forening af patetiske og idylliske Elementer først paa
dette Tidspunkt syntes ham egnet til Behandling, da
han dog har kendt den længe forud. Karl Elzes Mening,
at Shakespeare allerede har benyttet Fabelen i et
Udkast fra hans allerførste Tid, saa det skulde være
til denne Benyttelse, at Greene med sin bekendte,
lidenskabelige Plagiatbeskyldning har sigtet, kan
ikke betragtes som andet end en ud af Luften greben
Gisning. Greene’s Angreb forklares tilstrækkeligt ved
den unge Digters Omarbejden og Tilpassen af ældre
Stykker fra første Færd af, og har jo tydeligt nok
Adresse til Henrik VI.
Shakespeare, der ikke kunde bruge Novellens Titel,
kaldte sit Skuespil Vinteræventyret, hvorved man paa
hans Tid forstod en alvorlig, gribende eller rørende
Historie, og han^stræbte ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
