Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XVIII. Cymbeline. Stoffet; Udgangspunktet; Moralen; Idyllen; Imogen. Shakespeare og Goethe. Shakespeare og Calderon - XIX. Vinteræventyret Episk Tilsnit. Barneskikkelsen. Stykket en Musik. Shakespeares Æstetik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 William
Shakespeare
Kongebørn og Stodderkuld skal vorde til det sorte
Muld.*)
Slutningen, hvor Stemnierne deles og atter forenes
i Duet, er et vidunderligt Sammenspil af metrisk og
poetisk Kunst.
Med ganske særlig Forkærlighed har Shakespeare
udført dette idylliske Parti af sit Drama, som han
selv har opfundet og hvori han har nedlagt sin
stærkt genopvaagnede Kærlighed til den landlige
Natur. $an har ingenlunde villet fremstille Flugten
fra Menneskeheden som en i og for sig attraaværdig
Sag, har kun udmalt Ensomheden som en Tilflugt for
den Trætte, Landlivet som en Lykke for den, der er
færdig med Livet.
Som Drama har Cymbeline mere af Intrige-Skuespillets
Natur end de tidligere. Der er en ikke ringe Snildhed
i Opfindelsen, hvor Pisanio narrer Gloten ved at
vise ham Posthumus’s Brev, og hvor Imogen tager
den hovedløse Gloten i Posthumus’s Dragt for sin
dræbte Husbond. Det store Drømmesyn med den mytiske
Aabenbarelse tager sig ud som indlagt til Brug for
en Hoffest. Den af Jupiter efterladte Tavle med
dens Indhold er ligesom Kongens Udbrud i Lykkens
Øjeblik tilsidst: *Blev jeg da Moder til Trillinger?*
Vidnesbyrd om, at nogen fuldstændig Sikkerhed i sin
Smag opnaaede Shakespeare endog under sin højeste
Modenhed ikke. Men de ubetydelige Smagløsheder drukner
i et Drama som dette, der fra først til sidst strømmer
over af rent æventyrlig Rigdom paa æventyrlig Poesi.
XIX
Det er Æventyrets Poesi, som nu har Shakespeares
Hjerte. Det er den som straks paany frugtbargør hans
Indbildningskraft.
*) Betydeligt mere melodisk og virkelighedstro paa
Engelsk:
Fear no more the heat o’ the sun,
Nor the furious winter’s rages Thou thy wordly task
hast done,
Home art gone, and ta’en thy wages: Golden lads and
giiTs all must, As chimney-sweepers, come to dust.
Kun er det mærkeligt, at Guiderius og Arviragus kan
gøre sig en Fore stilling om Skorstensfejere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
