Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIX. Vinteræventyret Episk Tilsnit. Barneskikkelsen. Stykket en Musik. Shakespeares Æstetik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
209
dende Billede af Folkets sunde Forstand, naturlige
Vid og gode Hjerte uskadt i sine fortræffelige
Narre. Før Shakespeares Tid stod Clownen udenfor
Stykkets Handling. Han kom frem til Slutning og
dansede sin Jig, og han gik igennem Stykket uden
at blande sig i dets Gang, var der blot for at
adsprede de udannede Tilskuere og faa dem til at
le. Først Shakespeare flettede ham ind i Handlingen,
og udrustede ham ikke blot med Narrevittigheden,
men enten med højere Evner og Følelser, som Narren
i Lear, eller med en lys og munter Forstand til
Landstryger-Sæder som Bissekræmnieren her.
Her er Glownen da bleven den morsomste og overlegneste
Gavtyveskikkelse, og Digteren bruger ham til at
bringe Knudens Løsning til Veje; thi det er ham,
som overfører den unge og gamle Hyrde fra Bøhmen til
Sicilien og bringer dem til Leontes’ Hof.
Dog alle de komiske eller pudsige Ejendommeligheder
ved denne landlige Verden træder i Baggrunden for
den Bravhed og Ærlighed, der præger hver Sætning,
som kommer over disse skikkelige Landboeres Læber,
og det er disse deres Egenskaber, som forbereder paa
Perdita’s Fremtræden i deres Midte.
Hun blev optaget af Medlidenhed, blev ved det Guld,
hun medbragte, sine simple Plejeforældre en Kilde til
Velstand og voksede op uden at kende Fattigdommens
eller Tyendeforholdets Tryk. I sin Ungdoms Skønhed
har hun vundet Prinsens Hjerte, og saaledes ser
vi hende som Dronning ved den landlige Fest, fint
smykket, beskeden og yndefuld, endelig modig som en
sand Prinsesse, da hun kæmper for den Lykke at turde
forblive Kongesønnen nær.
Hun har været et af Shakespeares Yndlingsbørn; han
har givet hende sit Yndlingstræk, Uviljen mod alt
kunstlet eller sminket Væsen. Ikke engang Blomsterne
i hendes Have vil hun prøve paa ved Kunst, ved særlig
Kultur, at forandre eller forædle. Hun ønsker sig
ikke Neglikernes farverige Flor i sin Bondehave; de
trives ikke i den; hun vil ikke plante dem der. Og
da Polyxenes spørger, hvorfor hun forsmaar dem,
svarer hun (IV8):
Fordi man siger, at der er en Kunst, som med
den store, skabende Natur kappes i deres brogede
Farvespil.
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
