Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIX. Vinteræventyret Episk Tilsnit. Barneskikkelsen. Stykket en Musik. Shakespeares Æstetik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 William
Shakespeare
føle. Hendes Sprog er Fasthedens i Uskyld. Straks da
hun skal føres i Fængsel siger hun (IIi):
Nu hersker onde Stjerner; jeg maa vente taalniodigt,
indtil Stillingen paa Himlen igen er mig til Held.
I ædle Herrer, jeg har ej let til Taarer, som vort Køn
sædvanligt har, og Eders Medynk vil maaske ved Savn af
denne tomme Dugg henvisne; men jeg bærer i mit Indre
den ædle Sorgens Ild, som ingen Taarer kan slukke.
Og hun heder sine Damer heller ikke at græde; havde
hun fortjent sit Fængsel, da var Taarer paa deres
Plads.
l Vinteræventyrets anden Halvdel er vi omgivne af
en frisk og yndig Natur og ser et muntert Billede af
landlig Lykke og Trivsel.
Shakespeare var saa fjern som Nogen fra hans
Tidsalders og mange Tidsaldres følsomt-fantastiske
Hyrdestils-Griller. I Som Jer behager allerede
havde han i Corinnus og Føhe fremført et yderst
virkelighedstro, derfor ikke synderligt poetisk Hyrde-
og Hyrdinde-Par. Faarehyrderne her er da ogsaa hverken
Poeter eller skønne, smægtende Sjæle. De skriver
ingen Sonetter eller Madrigaler, men drikker Åle,
spiser Budding og danser. Værtinden i Huset varter op
med et Ansigt, der er som Ild, dels af Anstrengelse,
dels formedelst de Varer, hvori hun drikker Gæsterne
til. Knøsene har Hovederne fulde af Uldpriserne og
tænker hverken paa Roser eller Nattergale. Deres
Enfoldighed er mere latterlig end rørende, og de
finder deres Mester i den langfingrede Autolykus, der
danner dem ved sine Ballader og samtidigt letter dem
for deres Punge. Han har været alt Muligt, har en Tid
lang trukket om med en Abekat, saa været Rets-tjener
og Stodderkonge, saa i Tjeneste hos Prins Florizel,
saa har han lavet et Dukketeater og paa det spillet
Historien om den fortabte Søn, saa gifter han sig
med en Kedelflikkers Kone og slaar sig til Ro som
Gavtyv. Han er Stykkets Clown, skelmsk, aandrig,
overlegen, elskværdig.
Man mærke overhovedet det Træk, at medens Shakespeare
tilsyneladende altid ofrer Menigmand, altid giver
et satirisk eller afskrækkende Billede af Almuen
som Almue, hvor den fremføres i Masse, saa har han
i Grunden bevaret det tiltalende og vin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
