Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIX. Vinteræventyret Episk Tilsnit. Barneskikkelsen. Stykket en Musik. Shakespeares Æstetik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
211
Hertil svarer ArcMdamus spydigt: Vilde de da
ellers gerne dø? saa Gamillo maa gøre den skemtende
Tilstaaelse:
Ja, hvis de ikke havde noget andet Paaskud til at
ønske sig en længere Levetid.
Endnu meget latteriigere er Hofstilen, hvor i Stykkets
sidste Optrin Tredje Adelsmand beskriver Gensynet
mellem Kongen og den genfundne Datter, tilligemed de
Tilstedeværendes Holdning derved. Om Paulina siger
han:
Hendes ene Øje sænkede sig over Tabet af hendes
Mand; det andet rettedes opad, fordi Oraklet var
fuldbyrdet*).
Men hans Diktions Komik naaer dog sit Højdepunkt i
denne Vending:
Et af de allerkønneste Træk, der medede efter mine
Øjne og fik Vandet, men ikke Fisken, var dog ved
Fortællingen om Dronningens Død samt Maaden, hvorpaa
hun døde - hvilket Kongen ærligt bekendte og begræd -
hvorledes Datteren, idet hun opmærksom hørte derpaa,
efterhaanden blev saaret, indtil hun fpa det ene
Tegn paa Smerte til det andet, endelig med et Ak, jeg
kunde næsten sige Mødte Taarer; thi jeg er vis paa,
at mit Hjerte græd Blod. Den, der var mest stenhaard,
skiftede Farve; Nogle daanede; Alle sørgede; kunde
hele Verden have set det, saa havde Sorgen været
almindelig.
At denne Tredje Adelsmands Diktion ikke har været
godkendt af Shakespeares Æstetik behøver neppe nogen
vidtløftigere Udvikling.
*) Julius Lange, der bestemt hævder, at disse
Udtryk ikke er spøgefuldt mente, men opfatter dem
som Shakespeares egen Stil (eller, for at bruge hans
Betegnelse, som «sagte i ramme Alvor»), retter i den
Anledning et Angreb paa «den ogsaa i senere Tider saa
forgudede Shakespeare - der dog undertiden virkelig
havde mere af Ord. stemningsfulde og kulørte Ord, end
af Mening og virkeligt Syn paa Livet.» (Tilskueren
1895, S. 699.) Saa urimeligt dette Udsagn end er,
maa det indrømmes, at Shakespeare har et Hang til
at udtrykke Dobbeltfølelser ved at. lade Personen
foretage et umuligt Dobbeltspil med Øjnene. Saaledes
siger Kongen i Hamlet: «Med ét Øje af Taarer vædet,
ét i Haabets Glans» og Cressida: «Mit ene Øje ser
tilbage paa dig; det andet vil med Hjertet drage.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
