Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XX. Stormen, digtet til Prinsesse Elisabeths Bryllup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
219
Bur.» Med stor Vanskelighed havde han af Kongen
udvirket et Løfte om Frihed for Raleigh fra Julen
1612. Det blev aldrig opfyldt.
Den 6. November om Morgenen var Prinsens Tilstand
øjensynligt haabløs. Dronningen sendte da Bud til
Raleigh i Fængslet efter en Flaske med hans berømte
hjertestyrkende Drik, om hvilken hun troede at den
engang havde frelst hendes Liv, og som Raleigh selv
i højeste Grad troede paa. Han sendte den med den
Besked, at hvis Prinsen ikke var døende af Gift, vilde
den redde hans Liv. Den kunde kun mildne Prinsens
Dødskamp. Før Dagen var omme havde han udaandet,
neppe 19 Aar gammel.
Befolkningens Sorg forklares, naar man véd, at endnu
ingensinde i Englands Historie havde man set op til
en Tronarving med saa store Forventninger og saa
megen Kærlighed. Overalt brød efter Tidens Skik
Mistanken frem, at han var ryddet af Vejen ved
Gift. Saaledes skriver f. Eks. John Ghamberlain
til Sir Dudiey Garleton 12. November 1612, at der
har hersket stærk Formodning om Gift som Dødsfaldets
Aarsag; han tilføjer, at da Liget aabnedes anden Dags
Aften, fandtes dog intet Spor deraf. Hertil bemærker
imidlertid endnu Brevenes Udgiver (Åuthor of the
Memoirs o f Sophia Dorothea): «Dette sidste betyder
intet. Der gaves Gift, som ikke efterlod Spor; desuden
selv om Virkningen af Giften havde været synlig, vilde
Lægerne ikke have vovet at sige det. Kongens Skinsyge
paa den af Folket saa yndede Prins og taabelige
Forelskelse i den yngre Broder Karl var kendt og
kunde vel bevæge en Mand som Yndlingen Viscount af
Rochester til at komme Gift i Prinsens Mad.»
De, der ugerne saa Prinsessens Giftermaal med den
tyske Kurfyrste, haabede at Prins Henriks Død
skulde forpurre Brylluppet, og i Virkeligheden
kunde det naturligvis daarligt højtideligholdes
nu, da Kongehuset var blevet ramt af saa stor
en Sorg. Imidlertid Kurfyrsten var jo kommen til
England for at holde sit Bryllup dér, og Sagen
lod sig altsaa ikke ret længe udsætte. Allerede
den 17. November undertegnede derfor Kongen den
endegyldige Ægteskabskontrakt; den 27. fandt
Trolovelsen Sted, medens selve Brylluppet blev
opsat, dpg’kun til Februar. 6. Januar skriver Sir
Thomas Lake i et Brev: «Det sorte Tøj er slidt op og
Bryllups-pompen forberedes. >
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
