Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XXI. Kilder til Stormen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 William
Shakespeare
(eller kløve) og opstable Brænde for at sone sin
Dristiglied. Ogsaa her lover han sin Elskede, at han
skal blive Fyrstinde. Ogsaa her drager han Sværdet
forgæves, afvæbnet af sin tilkommende Svigerfaders
Tryllestav. Om virkelig, dybere Lighed er der ikke
Tale. - Det kunde tænkes, at Dowland eller engelske
Skuespillere har bragt Sidea med sig fra Tyskland,
men da Shakespeare sikkert ikke forstod Tysk og da
Stykket er for usselt til at kunne have interesseret
ham i ringeste Maade, da Ayrer desuden andensteds har
kopieret engelske Optrin, har efter al Sandsynlighed
et ældre engelsk Skuespil været fælles Kilde baade
for ham og for Shakespeare. Enkelte af de anførte
Træk er tilmed lidet originale. Det mislykkede
Forsøg paa at drage Sværdet, da det ved Trolddom
er naglet til Skeden, foretager fire Mænd med deres
Vaaben i Greenes Friar Bacon. Enkelte andre Træk har
Stormen nødvendigvis tilfælles med andre Stykker, der
fremstiller Trolddom paa Scenen. Saaledes straffer i
Marlowes Dr. Faustas Helten dem, der vil myrde ham,
ved at lade dem vælte sig i Skarnet (Faastus IVs)
som Prospero her straffer Galiban, Trinculo og Stefano
ved at jage dem ud i Mosen og lade dem staa i Mudder
til Hagen (Stormen IV).
En ganske vilkaarlig og urimelig Formodning har
Meissner udtalt, naar han hævder, at Shakespeare har
taget sit Bryllups-Maskespil fra den Masque, der i sin
Tid blev opført ved Prins Henriks Daab og hvori, som
det ses, ligeledes Juno, Ceres og Iris forekom. Det
var henved 19 Aar siden, at hint gamle Spil var
blevet opført for Kong James i Stirling Gastle, og
saa lidet opfindsom var Shakespeare visselig ikke,
at han skulde have behøvet at opgrave en Beskrivelse
.deraf; thi trykt vides det end ikke at have været.
Derimod har man tidlig været opmærksom paa, at
Shakespeare til forskellige Smaatræk i sin Digtning
har benyttet forskellige Rejsebeskrivelser. Fra
Beskrivelsen af Magelians Rejse til Sydpolen i Eden’s
Historge of Travaile in East and West Indies (1577)
fik han Navnet paa Dæmonen Setebos og maaske den
første Idé til sin Galiban; fra Raleighs Discovery of
the large, rich and bewtifal Empire o f Gaiana (1596)
Historien om Mennesker, hvis Hoved sidder under deres
Skuldre; Raleigh siger, at skønt dette kan være en
Fabel, er han tilbøjelig til at antage det for sandt,
da hvert Barn i Provinserne Arromai og Canuri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
