Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XXII. Stormen som Skuespil. Shakespeare og Prospero. Afsked med Kunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 William
Shakespeare
rørt og frisk har Shakespeare gjort hende næsten
saa ung som sin Julie og for yderligere at forstærke
Indtrykket af jomfruelig Uberørthed har han benyttet
det Træk, som Spanierne senere i Aarhundredet brugte
og misbrugte, at lade hende vokse op uden nogensinde
at have set et ungt Væsen af det andet Køn. Derfor
den gensidige Beundring, da hun og Ferdinand træffer
hinanden. Hun siger (Slutningen af første Akt):
O min Fader! En dejlig Skabning! - men det er en
Aand,
og da han benegter det:
Jeg kunde kalde ham et himmelsk Væsen; thi jeg har
intet Jordisk set saa herligt.
Ferdinand staar ikke tilbage:
Er du
en Pige, underfulde Væsen, eller hvad er du?
Det er Prospero, hvis Storhed ikke mindre viser sig
i hans Magt over Menneskene end i hans Herredømme
over Naturen, som har bragt Ferdinand og Miranda
i Forbindelse med hinanden, og som, skønt han lader
forbitret over den Tiltrækning, de føler for hinanden,
tvinger Alt dem imellem til at foregaa nøjagtigt,
som han vil og som han har forudset det.
Prospero ser ind i Menneskesjælene saa sikkert som
Shakespeare selv. Prosperos Forsynsstilling til alle
sine Omgivelser er saa uomtvistelig, som Shakespeares
egen til hans digtede Skikkelser. Det er næsten et
sindbilledligt Træk, naar Prospero viser sine fremmede
Gæster de to Unge spillende Skak; de spiller, som
de vil, men tillige som de maa. Men iøvrigt er der
noget næsten Personligt i Shakespeares Fremstilling
af Prospero’s opdragende og formanende Forhold til
det elskende Par. Gar-nett har villet slutte af
hans gentagne Opfordringer til Ferdinand om ikke
at følge Blodets Drift, men vise Afholdenhed indtil
Bryllupstimen slaar, at Stykket maa være blevet opført
adskillige Dage før de fyrstelige Bryllupsceremonier
blev fuldbyrdede. Neppe har dog disse Advarsler nogen
Adresse til Hertugen som Brudgom. De vilde jo da være
en Taktløshed, en Næsvished.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
