- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
247

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XXIII. Ridtet til Stratford

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Shakespeare
247

bag hans Ryg holdt sit sejerrige Indtog i hans Fødeby
og holdt nu hans eget tilkommende Hjem besat.

Lukningen af alle Teatre, som først mange Aar senere,
da Puritanismen afgjort havde sejret, fandt Sted i
London, var allerede forberedt i Stratford. Strenge
Forbud var der blevne udstedte mod Opførelsen
af Skuespil - disse Skuespil, ved hvis Opførelse
Shakespeare i sin Tid havde gjort Bekendtskab med de
Mænd, der blev hans Tilflugt og senere Kaldsfæller
i London. Allerede i 1602 havde Byraadet fattet den
Beslutning, at intet Skuespil eller Mellemspil maatte
opføres i Gildehallen, den lange, lave Bygning med de
otte Fag Smaaruder, som var den eneste i Stratford,
hvori der overhovedet kunde spilles, og hvortil for
ham saa mange Erindringer knyttede sig. Lige over
dens lange snevre Sal i første Etage laa jo Skolen,
han som Barn daglig havde besøgt; selve Salen, som til
dagligt Brug var lukket, havde han i de unge Aar med
hellig Gysen betraadt, da her et Teaters Herlighed
første Gang oplod sig for hans Barneøje. For elleve
Aar siden allerede havde det vise Raad bestemt, at
den Foged, Alderman eller Borger, som gav Tilladelse
til Skuespil-opføreLser der, skulde straffes for
enhver Overtrædelse af Forbudet med en Bøde af 10
Shilling. Men da Forbudet ligefuldt ikke havde
havt tilstrækkelig Evne til helt at afskrække,
saa var netop nys, i 1612, Bøden bleven forhøjet
fra 10 Shilling til den umaadelige Sum af 10 Pund -
hvad der i vore Penge svarer til 1400 Kroner. 1400
Kroners Bøde for at have givet sit Minde til at der en
enkelt Gang spilledes Komedie i den eneste Sal i Byen,
hvor dette lod sig gøre! Der var Fanatisme i dette.

Og den var trængt ind i hans Hjem. Allerede nu
havde der i hans Familie udviklet sig den strengt
puritanske Retning, som blev saa fremtrædende hos hans
Efterkommere lige til Slægten døde ud. Hans Hustru var
i høj Grad religiøs. Det var gaaet med hende som med
saa mange andre Kvinder, hvis Færd i Ungdommens Dage
har givet Anledning til Dadel, at de senere udmærker
sig ved des større Fromhed. Hun havde indfanget sig
sin Mand, da han var 18 Aar gammel, og havde dengang
ikke havt mindre hedt Blod end han; nu var hun ham
langt overlegen i kirkeligt Sindelag. Men heller
ikke med Døtrene kunde han se noget virkeligt Samliv
imøde. Susanne var from, hendes Mand endnu frommere,
og Judith uvidende som et Barn. Nu hævnede det sig
paa ham, at han ved sin lange Fraværelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free