Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XXV. Shakespeares sidste Leveaar der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
257
Indtrj^k af haos Værd, saa kan det ikke undre,
at han, trods sin Velstand og sin altid fremhævede
Elskværdighed, af Storfolk iblandt Stratfords 1500
Indbyggere ingenlunde toges for fulde. Skønt han var
Byens rigeste Mand, fik han i de Aar, han tilbragte i
Stratford, ikke et eneste Kommunal-Embede overdraget.
Der var ikke stort af Mennesker for ham at omgaas
i den lille By. Den hyppigst nævnte blandt hans
Stratforderbekendte er hans Nabo John Combe,
Rentemester hos Grev Ambrosius af Warwick, der alene
som Skatteopkræver havde et daarligt Rygte paa sig,
og der desuden paa Grund af sine Pengeforretninger
almindelig gjaldt for Aagerkarl. Han maa rimeligvis
have været adskilligt bedre end sit Rygte, thi
dels viser han sig i sit Testamente som Menneskeven
(hvad der dog siger mindre), dels vilde han i modsat
Tilfælde have været et altfor slet og ringe Selskab
for Shakespeare. Efter Overleveringen tilbragte
Digteren og han ikke blot mange Timer med hinanden i
deres Hjem5 men plejede ogsaa at tilbringe Aftenerne
sammen i Værtshuset ligeoverfor New Place, som
senere fik Navnet The Fa/con og staar endnu. Her har
da det i Landsbyen strandede Geni ved den mægtige
Bordplade, som endnu eksisterer, tømt sit Krus og
faaet sig et Slag Tærninger med den tvivlsomt bekendte
Landsby-Matador.
Efter Sagnet skal det have hørt til Shakespeares
tarvelige Fornøjelser i Stratford at forfatte
satiriske Gravskrifter over sine Bekendte;
han siges da ogsaa at have forfattet en yderst
haanlig Gravskrift over John Combe som Aagerkarl og
Blodsuger - den findes anført i forskellige Former
allevegne. Imidlertid er det paavist, at den med
Varianter har været trykt allerede 1608, saa den vel
er bleven tillagt Shakespeare paa samme Maade som
i Slutningen af det følgende Aarhundrede i Danmark
alle Vittigheder tillagdes Wessel. John Combe, der
allerede døde 1614, udsatte Shakespeare et Legat
af fem Pund. Det var den ypperste af Shakespeares
Stratfordske Omgangsvenner; man kan da slutte sig
til Resten.
Mest Omgang har han sikkert havt med Naturen.
Det viseste, dybeste Træk i Voltaires Candlde er det,
hvormed han slutter: Vi maa dyrke vor Have. l Bogens
Slutning finder Candide og hans Venner en Tyrk,
der er ganske ligegyldig for hvad der foregaar i
Konstantinopel, men indskrænker sig
til at dyrke sin Have og ikke har andet Forhold til
Hovedstaden
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
