Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XXVII. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 William
Shakespeare
Saft af hans Værker. Det moderne tyske Aandsliv
grundes af Lessing paa ham. Goethe og Schiller
er, som de’ udviklede sig, utænkelige uden ham. I
Frankrig virker han allerede gennem Voltaire. Victor
Hugo og Alfred de Vigny, Ludovic Vitet og Alfred de
Musset er fra første Færd beaandede af ham. Det er
ikke blot det polske og det russiske Drama, som dybt
paa-virkes af hans Dramer; det er det Inderste i de
slaviske Fortælleres og Grubleres Aandsliv, som tager
Form efter uforgængelige Skikkelser af ham. I Norden
dyrkes han, fra det Øjeblik, da Poesien genfødes,
af Ewald og Oehlenschlager, af Bredahl og Hauch,
virker senere medbestemmende paa Bjørnson og Ibsen.
Det falder udenfor Hensigten med dette Skrift at
paavise Shakespeares Sejersgang over Jordens Lande og
fortælle hans Verdensherredømmes Saga. Dets Hensigt
har været en anden, nemlig den at sige og vise:
Shakespeare er ikke 36 Skuespil og nogle Digte læste
hulter-til-bulter imellem hinanden; men et Menneske,
der har følt og tænkt, glædet sig og lidt, grubiet,
drømt og digtet.
Altfor længe har man sagt: Vi véd intetsomhelst
om Shakespeare eller: Hvad vi véd om ham kan staa
paa en Oktavside. Altfor ofte har man gentaget:
Shakespeare svæver upersonlig over sit Værk. Selv en
Swinburne har i vore Dage kaldt hans Personlighed
ugribelig i Værket. Tilsidst naaede man ved disse
Paastande saa vidt, at en Bande daarlige Dilettanter
i Amerika og Europa fik Mod til at negte William
Shakespeare Forfatterskabet til hans Livsværk,
tillagde en Anden Æren for hans Geni og overspyede
ham selv og hans usaarlige Navn med vanvittige
Haansord, der gav Genlyd rundt om i alle Lande.
,
I Modsætning til denne Opfattelse af Shakespeares
Upersonlighed og i Harme over dette Vankundighedens
og Indbildskhedens Stormløb mod en af Menneskeslægtens
største Velgørere er dette Forsøg blevet til.
Forfatteren har ment, at naar vi besidder omtrent
fyrretyve vægtige Skrifter af en Mand, saa er det
udelukkende vor egen Fejl, ifald vi intetsomhelst véd
om ham. Digteren har nedlagt sin hele Personlighed i
disse Skrifter. Det gælder da kun om, at vi forstaar
at læse, saa finder vi ogsaa ham selv i dem.
Den William Shakespeare, der under Elisabeth
af England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
