Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - III. Ynglingsærgerrighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
293
fra High Wycombe, hvor Sønnen mange Aar efter for
første Gang stillede sig til Valg. Benjamin Disraeli,
der alle sine Dage var en Elsker af Livet paa Landet,
tilbragte her sin Tid paa en Maade, der baade
legemligt og aandeligt var ham tilpas. Familien
havde Heste og Hunde i stort Tal. Den stiftede
Venskabsforbindelser med Omegnens Forpagtere og
Fæstere. Disraeli føjede her anden Del til Vivian
Grey og fuldendte den i Rom udkastede Roman Den unge
Hertag, Bøger, som han snart derefter med forstandig
Selvkritik satte grumme ringe Pris paa, men ogsaa
det vittige lille Skrift Popanilla og de to smaa
Mesterværker af Vid Ixion i Himmelen og Ægteskabet
i Helvede.
Benjamin Disraeli var som Dreng og Yngling efter de
Samtidiges enstemmige Vidnesbyrd slaaende smuk. Han
havde lange ravnsorte Lokker, Øjne, som skinnede af
Liv og Forstand, en regelmæssig Næse, en Mund, om
hvilken der spillede en Art arbejdende og utaalmodig
Nervøsitet, og et Ansigt, som var paafaldende ved en
ultraromantisk Bleghed. Han blev fundet indtagende
overalt og forkælet mange Steder, af Kvinder som af
Mænd; de sidste morede sig over hans skarpsindige
Spørgsmaal og vittige Svar; af de første synes han
tidligt at have lært, hvad han alt 19 Aar gammel
nedskrev i sin ældste Bog, at den eneste Medbejler,
en aandfuld Mand har at frygte, er en opvakt Dreng.
Hvad foregik imidlertid i det urolige Sind, som røbede
sig gennem det udtryksfulde Ydre? Det drømte vildt,
det attraaede lidenskabeligt, savnede Kundskab og
havde Feberanfald af Lærelyst. Disraeli viser sig i
sine første Skrifter saa forbausende tidligt moden
i Henseende til Verdenskløgt og Verdenstone, til
gennemtrængende og sarkastisk Virkelighedsiagttagelse,
at en uopmærksom Læser kunde forledes til at antage
ham for udelukkende anlagt til Opmærksomhed udadtil
og til at mene, han saa at sige havde oversprunget
hint første Udviklingstrin, paa hvilket Ynglingen
fordyber sig i sig selv, ransager Hjerte og Nyrer
paa sig, under ensom Grubien vejer sine Evner og
prøver sin Begavelses Spændkraft og Rækkevidde. Men
Intet af dette har han kunnet gaa bort over. Det
synes kun saaledes, fordi han med rivende Hurtighed
alt som Dreng har gennemilet alle Stadierne paa hin
Sindets Rundrejse om sig selv, der hos mange germanske
Naturer rigeligt optager den voksne Alders første
Feraaar; intet ubestemt Drømmeri, ingen fantastiske
Fremtidssyner, ingen Tvivl og ingen Afmagtsfølelse
er bleven ham sparet;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
